Tema Valg i USA 2016

Obama tager afstand fra tonen i USA's valgkamp

Den retorik, som anvendes, er ikke repræsentativ for amerikanerne. Det må stoppe, siger USA's præsident.

Kritikken fra Obama synes først og fremmest at være rettet mod republikaneren Donald Trump. (Foto: Michael Reynolds © Scanpix)

Præsident Barack Obama siger, at han er mere end forbløffet over udviklingen i USA's præsidentvalgkamp, og han mener ikke, at den retorik, som anvendes, er repræsentativ for amerikanerne.

- Det må stoppe, og for mange amerikanske ledere har forholdt sig tavse om det, siger den amerikanske præsident.

- Jeg tager afstand fra alle forsøg på at skabe frygt eller opildne til vold og skabe splittelse i den amerikanske befolkning, tilføjer han.

Valg i USA 2016

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang. Lige nu er der primærvalg, hvor partierne stat for stat skal vælge, hvem de peger på som præsidentkandidat. Få seneste nyt her.

Gå til tema

Kritikken fra Obama synes først og fremmest at være rettet mod republikaneren Donald Trump, som også er blevet stærkt kritiseret i sit eget politiske bagland.

- Når man har en kampagne, som opfordrer til vold, så skaber man et miljø, som giver grobund for denne modbydelige måde at debattere på, sagde Donald Trumps nærmeste forfølger i primærvalgkampen, Ted Cruz, for nylig.

Donald Trump er blandt andet blevet kritiseret for at ville bygge en mur ved grænsen til Mexico og for midlertidigt at ville forbyde muslimer at rejse ind i USA.

Den tidligere republikanske præsidentkandidat Mitt Romney, som tabte til Barack Obama i 2012, har for nylig gjort sig bemærket ved at kalde Donald Trump "falsk" og en "svindler".

/ritzau/Reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube