Tema Brexit

Ole Ryborg: Britisk EU-nej er ikke et automatisk farvel til unionen

Storbritannien bliver ikke smidt ud af EU med det samme, hvis briterne stemmer nej til den nye aftale.

Storbritanniens premierminister, David Cameron, annoncerede i dag, at briterne skal til stemmeurnerne den 23. juni i år. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

Der vil blive holdt skarpt øje med briterne, når de til juni skal tage stilling til den nye EU-aftale for Storbritannien, som i går aftes blev forhandlet på plads i Bruxelles.

Men skulle det ende med et nej, er det ikke ensbetydende med, at briterne også forlader det fælleseuropæiske samarbejde.

- Der er faktisk en pæn mulighed for, at det ikke umiddelbart kommer til at ske, siger DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.

Brexit

D. 23. juni skal briterne stemme om, hvorvidt Storbritannien skal forblive medlem af EU eller forlade den europæiske union. Det er den såkaldte Brexit-aftale, der ligger til grund for folkeafstemningen.

Gå til tema

Hvis briterne vil løsrive sig, skal de først til at forhandle de nye vilkår på plads med de resterende EU-lande.

Det er ikke sådan, at Storbritannien vil ryge ud af EU fra dag ét af

ole ryborg, dr's eu-korrespondent

- Det er ikke sådan, at Storbritannien vil ryge ud af EU fra dag ét af. Hvis et land vil forlade EU, kan man i første omgang forhandle om vilkårene i op til to år. Og det vil formentlig komme til at forhandle i så lang tid, siger Ole Ryborg og understreger, at det kan blive komplekst.

Selvom Norge ikke er medlem af EU, er landet dog en del af det indre EU-marked. Hvis Storbritannien ønsker en lignende model, kan det blive en omfattende opgave.

- Siden 1994 har det norske Storting vedtaget omkring 9.000 EU-love for at være en del af det. Det er mere end en lov om dagen, siger han.

Mange vurderer samtidig, at de nye vilkår vil blive sendt til en ny folkeafstemning, inden Storbritannien i givet fald forlader EU.

- Det kan så ende med, at briterne fortryder og vælger at blive i EU, siger Ole Ryborg.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube