Tema Brexit

Op ad bakke for Cameron på skæbnemøde i Bruxelles

ANALYSE: Uviljen lurer lige under overfladen før intense forhandlinger om Storbritanniens EU-medlemskab.

Den britiske premierminister David Cameron kan komme på overarbejde i Bruxelles. (Foto: Janek Skarzynski © Scanpix)

Man ved, det bliver en smule op ad bakke, når man som David Cameron træder ind i Ministerrådets bygning Justus Lipsus i dag og på forhånd er på kant med tyske Angela Merkel, franske Francois Hollande og stort set hele Syd- og Østeuropa.

Og det er den britiske premierminister. For selvom de europæiske kolleger de seneste uger har haft travlt med støtteerklæringer og forsikringer om, hvor gerne de ser Storbritannien forblive i EU, så er tålmodigheden med briterne også ved at slippe op. Alle EU-lande føler, de nu har strakt sig meget langt for at imødekomme briternes krav - også for langt i nogle landes øjne.

Brexit

Storbritannien har stemt ved historisk valg om at forlade EU. Følg optællingen af stemmer og få resultatet her.

Gå til tema

Så diskussionerne bliver intense når dét, der er blevet døbt "Brexit-topmødet", bliver skudt i gang i eftermiddag.

"Det er nu eller aldrig, hvis det britiske problem skal løses."

Det er nu eller aldrig, hvis det britiske problem skal løses. EU-lederne hverken kan eller vil bruge mere tid på briterne, slet ikke så længe der ikke er styr på den flygtningekrise, som i manges øjne er væsentlig vigtigere.

Krisemiddag i aften

Derfor skal middagen i aften ikke bruges til et pusterum i forhandlingerne med briterne, men derimod til at gøre status på flygtninge-situationen, og det stadigt større pres på det, der er tilbage af samarbejdet om de åbne grænser, Schengen-samarbejdet.

Og de skal drøfte situationen i to af de lande, som er nogle af hovedårsagerne til flygtningekrisen - Syrien og Libyen - inden EU-lederne skilles igen fredag.

Med Brexit, flygtningekrise, Syrien og Libyen på dagsordenen hersker der en udbredt forventning om, at EU-topmødet kan blive forlænget til langt ud på fredagen. Og de mere pessimistiske EU-ledere forventes endda at pakke en ekstra skjorte, hvis mødet skulle trække ud helt til lørdag.

Flygtninge og migranter ankommer til Lesbos i Grækenland onsdag. (Foto: Aris Messinis © Scanpix)

Euroland eller ej

I Bruxelles er forventningen dog stadig, at EU-topmødet slutter fredag - og at topmødet slutter med en aftale med Storbritannien. Men inden da skal et par store knuder løses.

Camerons mest substantielle krav, hvad enten man måler i kroner, pund og euro, er en garanti for, at landene inden for euro-samarbejdet ikke tromler beslutninger igennem, som får en negativ betydning for ikke-eurolandene - det vil sige den britiske finanssektor.

Omvendt vil euro-landene - med Frankrig i spidsen - ikke acceptere, at Storbritannien eller Danmark for den sags skyld kan stikke en kæp i hjulet på det videre euro-samarbejde.

David Cameron var i mandags på charmetur til Paris, men fik ikke løst knuden, så styrkeforholdet mellem "inde- og ude-lande" skal afklares på selve topmødet.

"Det er en magtkamp, som kan få store konsekvenser for såvel britiske, franske som danske banker."

Det er en magtkamp, som kan få store konsekvenser for såvel britiske, franske som danske banker, så denne del bliver af gode grunde fulgt af hele finanssektoren i Europa.

Velfærd til alle?

Det andet store slagsmål, som venter Cameron, handler om velfærd.

De øst- og sydeuropæiske lande har modstræbende accepteret, at Storbritannien får lov til at indføre særlige britiske regler som i løbet af nogle år vil begrænse andre EU-borgeres adgang til et særlig britisk løntilskud, som frem for alt er målrettet lavtlønnede, som arbejder i Storbritannien.

I praksis vil ordningen ikke få den store effekt. Men central- og østeuropæerene frygter, at en britisk aftale vil kunne danne præcedens, sådan at andre lande vil kræve noget tilsvarende og indenfor langt flere områder.

Så for statsministrene fra lande som Polen, Tjekkiet og Rumænien, vil det afgørende i forhandlingerne være at sikre, at aftalen med Storbritannien bliver en undtagelse, og at andre lande ikke møder op med lignende krav i fremtiden. Og så vil østlandene kræve, at de britiske undtagelser kun kommer til at gælde fremadrettet og altså ikke for de mange polakker, rumænere og portugisere, som arbejder i Storbritannien i dag.

Det britiske flag vajer foran EU-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles. (Foto: Francois Lenoir © Scanpix)

Kamp om børnene

Når det gælder spørgsmål om begrænsning af EU-borgeres adgang til velfærdsydelser, så er der også et andet område, som med sikkerhed bliver kontroversielt ved topmødet. Det handler om en såkaldt indeksering af børnechecken.

Storbritannien og lande som Danmark håber på en aftale, hvor alle lande nu får mulighed for at udbetale børnecheck efter de forhold, børnene bor i. Det vil sige, at polakker, der arbejder i Storbritannien eller Danmark, men hvis børn bor i Polen, vil få en lavere børnecheck end en brite eller dansker.

Det punkt er lande som Polen og Rumænien ikke begejstrede for, og det er stadig uvist, om de vil acceptere det. Under alle omstændigheder kræver de, at det kun gælder for de arbejdstagere, der fremover drager til et andet land.

"Et land som Danmark vil gerne kunne benytte sig af de britiske ordninger."

Og både når det gælder begrænsning af løntilskud og børnechecken, forsøger de øst- og sydeuropæiske lande at få det indsnævret til kun at gælde Storbritannien - mens et land som Danmark gerne vil kunne benytte sig af de britiske ordninger.

Usikker fremtid

Hvis der kommer en aftale med Storbritannien ved EU-topmødet fredag, så vil den britiske premierminister øjeblikkeligt rejse hjem til London og præsentere aftalen for medlemmerne af sin regering.

Aftalen ventes sendt til folkeafstemning til sommer, hvor briterne skal stemme om de vil blive i det reviderede EU-samarbejde eller fuldstændig forlade EU. Hvis briterne vælger at forlade EU, falder aftalen bort.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube