Otte år med Obama: Færre invasioner - flere dronedrab

Præsident Barack Obama modtog Nobels Fredspris, men er ansvarlig for en militær udvikling, hvor ubemandede droner ifølge kritikere dræber uskyldige og underminerer international ret.

(Foto: (Grafik) Ninni Munch Pettersson © (c) DR)

Når Barack Obama officielt træder tilbage som leder af den frie verden, vil han blandt andet blive husket for at have trukket amerikanske tropper ud af Irak og Afghanistan, igangsat lukningen af Guantanamo-basen og for at have taget brodden af atomtruslen fra Iran.

Men sideløbende med fredsindsatsen, der ni måneder inde i hans første embedsperiode sikrede ham Nobels Fredspris, har den amerikanske præsident optrappet krigsførelsen på en anden front.

Under Obama er antallet af angreb udført af avancerede dræberdroner steget eksplosivt, og det er et 'ekstremt beskidt kapitel' af Obamas tid som præsident.

Det mener generalsekretær i Amnesty Danmark Trine Christensen.

- USA har udråbt en global krig mod terror og udfører angreb med droner i områder, der ikke er krigszoner, og hvor mistænkte henrettes uden for lov og ret, siger Trine Christensen og fortsætter:

- Obamas droneprogram er præget af en ekstrem lukkethed, hvor vi for eksempel ikke kan få at vide, hvor mange droneangreb, der finder sted, og hvordan målene udvælges. Droner kan være legitime, og civile dræbes desværre i krigszoner, men når det sker, så skal der være stor åbenhed omkring det, og det er der ikke. Det hører ikke hjemme i en retsstat som USA.

Civile drone-ofre

Allerede på præsident Obamas tredje arbejdsdag blev ubemandede kampdroner sendt på en CIA-ledet mission i Pakistan, hvor fire formodede al-Qaeda-ledere blev likvideret. Men missilerne ramte også et forkert mål - et hus, hvor en lokal klanleders familie med små børn blev udslettet.

Der var ingen officiel anerkendelse af angrebet fra Obamas administration, og siden da er kritikken af droneprogrammet taget til i takt med, at antallet af droneangreb er steget.

Droneprogrammet er opdelt i en militær del og en hemmelig del ledet af den centrale efterretningstjeneste, CIA.

Offentligheden har været afskåret fra at få indblik i, hvor mange droneangreb USA har godkendt, men den uafhængige nonprofit-organisation Bureau of Investigative Journalism har løbende lavet opgørelser, og i juli sidste år løftede Det Hvide Hus selv lidt af sløret for omfanget af dets kontroversielle droneprogram.

Her fremgik det, at der fra januar 2009, hvor Obama tiltrådte, og til udgangen af 2015 var udført i alt 473 angreb, hvor mellem 2372 og 2581 'terrorist-kombattanter' blev dræbt.

Ifølge Obama-administrationen kostede de målrettede luftangreb - langt størstedelen fra droner - mellem 64 og 116 civile liv.

Antallet af civile ofre er af eksperter og menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for at være stærkt underdrevet.

Et læk af fortrolige dokumenter fra det amerikanske militær, offentliggjort af mediet The Intercept i oktober 2015, viste, at ni ud af ti, der blev dræbt af en amerikansk drone i Afghanistan i løbet af en fem måneders periode i 2012, var civile.

Ifølge mediet har Obama-administrationen også dækket over civile tab ved at kategorisere dem som 'modstandere dræbt i kamp'.

Fra landtropper til dronekrig

Seniorforsker Gary Schaub fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet forklarer om det strategiske skifte fra Bush til Obama:

- George Bush indledte store operationer og invaderede lande med tropper, tanks og artilleri. Obamas strategi har været i højest mulige grad at holde amerikanske soldater ude af konfliktzonerne og bruge droner til målrettede angreb. Hvor mistænkte terrorister tidligere blev taget til fange, bliver de nu henrettet af laserstyrede missiler fra droner på himlen.

- Bush iværksatte som præsident kun 50 droneangreb, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med den teknologiske udvikling på det tidspunkt. Obama havde sidste år godkendt næsten ti gange så mange droneagreb, siger seniorforskeren.

Gary Schaub forklarer, at der juridisk ikke nogen forskel på, om et missil affyres fra en drone eller et F16-kampfly, og USA må kun indsætte droner i aktive krigszoner, ellers skal de indhente tilladelse fra de lokale myndigheder.

- Fordelen ved dronerne er deres evne til at være i luften i 20 timer ad gangen, hvor de kan overvåge mennesker og indsamle efterretninger til at vurdere, om der skal angribes eller ej.

- Isoleret set er der med droneangreb mindre risiko for civile tab, fordi bomberne er mindre end dem, der affyres fra fly og tanks. Men på den anden side er der en stor risiko for, at der er en større villighed til at sende droner af sted på bombemissioner, fordi det er billigere, og ens egne soldater ikke udsættes for fare, siger Gary Schaub.

Generalsekretær i Amnesty, Trine Christensen, er skeptisk over for den egentlige terrorbekæmpelseseffekt af Obamas droner.

- Uskyldige mennesker i hårdt belastede områder lever i frygt og tør ikke sende deres børn i skole, fordi droner i himlen kan begynde at bombe uden varsel. Det fører til radikalisering, fordi uretfærdighederne er så voldsomme - ligesom Guantanamo er et så effektfuldt radikaliseringargument. Når USA ikke selv følger de regler om menneskerettigheder, de ellers står på mål for, så gør det verden farligere, siger Trine Christensen.

Selv om Obama har eskaleret dronekrigen drastisk i sin tid som præsident, er antallet af angreb i de senere år mindsket.

I samme periode har lande som Pakistan, Nigeria, Kina og Sydafrika fået bevæbnede droner.