OVERBLIK Et år med tyrkiske angreb på pressefriheden

Myndighedernes overtagelse af den regerings-kritiske avis, Zaman, følger efter et år med angreb på danske journalister, anholdelser af tyrkiske journalister og blokering af sociale medier.

Det har ført til vrede og frustration blandt rigtig mange tyrkere, at myndighederne har overtaget kontrollen med landets største avis. (Foto: OZAN KOSE © Scanpix)

- Vi ser dette som den seneste udvikling i en række af forstyrrende tiltag fra den tyrkiske regering mod medier og andre kritikere.

Sådan lyder det ifølge Reuters fra talsmand for det amerikanske udenrigsministerium John Kirby i kølvandet på, at tyrkiske myndigheder har overtaget kontrollen med den regeringskritiske avis Zaman.

Og myndighedernes overtagelse af Zaman er da også blot en begivenhed i en lang række, der har krænket pressefriheden i Tyrkiet i løbet af det sidste år.

Pressefrihed i Tyrkiet

Hvert år udgiver Reporters Without Borders et presse-frihedsindeks.

Tyrkiet ligger som nummer 149 ud af 180 lande på det indeks.

For ti år siden lå landet nummer 98 på listen, og er altså kravlet 51 pladser ned siden da.

Samtidig betragter det amerikanske Freedom House Tyrkiet som et land, hvor pressen ikke er fri – og placerer altså EU’s nabo i samme kategori som Rusland, Saudi-Arabien og Kina.

Tyrkiet ligger med en placering som nummer 149 på pressefrihedsindekset i forvejen ikke lunt i svinget, når det kommer til at give pressen frie tøjler.

Værste overgreb på pressen i løbet af det sidste år

I løbet af de seneste år har der været adskillige sager, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan er blevet kritiseret for statens behandling af journalister og medier.

Tyrkiske medier blev i efteråret udsat for noget, som lokale journalister betegner som et af de værste overgreb i republikkens historie. Det skete op til Tyrkiets parlamentsvalg, der kunne have sat en stopper for ét-parti-styret i landet.

Journalister, der var kritiske overfor Erdogan og regeringens politik, blev fyret fra aviser, der bakkede op om præsidenten.

Samtidig blev lokaler tilhørende aviser, der støtter oppositionen i Tyrkiet, endevendt, og tv-stationer blev fjernet fra sendefladen.

Blokerer sociale medier

Angreb på ytringsfriheden er ikke noget, der kun går ud over professionelle medier og journalister.

Myndighederne har også ry for at flittigt at lukke ned for adgangen til sociale medier.

Da hovedstaden Ankara i oktober blev ramt af et terrorangreb, blev alle sider med sociale medier lukket ned, så lokale ikke kunne dele billeder, tekst eller video på for eksempel Twitter.

Også i april blev brugere af sociale medier mødt med besked om, at siden ikke eksisterer, hvis de forsøgte at besøge Twitter, Facebook eller YouTube.

Det skete op til lokale valg i Tyrkiet, hvor der blev lækket lydoptagelser, der angiveligt skulle dokumentere korruption i den inderste kreds tæt på præsident Erdogan.

Tyrkiske journalister idømt fængsel

Angrebene koster også journalister andet end deres arbejde og deres mulighed for at ytre sig.

I flere tilfælde er tyrkiske journalister fuldstændig blevet frataget deres frihed og sat bag lås og slå.

I november blev den tyrkiske journalist Ertugrul Ozkok anholdt for at have fornærmet præsident Recep Tayyip Erdogan i en artikel.

Hans straf kan ende ud i op til fem år og fire måneders fængsel.

Fængslingen af Ertugrul Ozkok skete, bare to dage efter at to andre journalister fra avisen Cymhuriyet var blevet anholdt af tyrkisk politi.

De to journalister havde skrevet en artikel om våbenleverancer fra den tyrkiske efterretningstjeneste til islamistiske oprørere i Syrien. Det fik dem sigtet for spionage og for at tilhøre en terrorgruppe.

To journalister fra samme avis blev i april tiltalt for ’at have fornærmet folks religiøse verden’, da avisen trykte en tegning af profeten Muhammed fra den franske avis Charlie Hebdo, der i starten af sidste år blev udsat for et terrorangreb.

- Vi bliver truet med fængsel, fordi vi forsvarer ytringsfriheden, sagde en af de tiltalte, Ceyda Karan, til nyhedsbureauet Reuters, umiddelbart efter tiltalen.

Danske journalister går ikke fri

Det er ikke kun tyrkiske journalister, der oplever at blive forhindret i at gøre deres arbejde af tyrkiske myndigheder.

I starten af december blev den danske dokumentarist og journalist Nagieb Khaja gennemtævet af tyrkiske grænsevagter, da han var på vej ind i Syrien for at dokumentere redningsarbejderes kamp for at redde liv i Aleppo.

Det på trods, at han på adskillige sprog råbte til dem, at han er journalist.

Så sent som for et par uger siden blev endnu en dansk journalist, Claus Blok Thomsen, omringet af politifolk i paskontrollen i Istanbuls lufthavn, hvorfra han skulle rejse videre østpå.

Politiken-journalisten blev tilbageholdt, forhørt og fik besked om, at han var ’en trussel mod den nationale sikkerhed’. Også han havde tilkendegivet, at han var på arbejde som journalist.

Kilder: Politiken, DR, The Guardian, BBC, Reporters Without Borders, Committee to Protect Journalists, Freedom House, Reuters.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube