OVERBLIK Terrorangreb i Frankrig siden Charlie Hebdo

De seneste to år er Frankrig blevet ramt af adskillige terrorangreb. Få overblikket her.

De franske specialstyrker i Orly lufthavnen efter en mand i midten af marts forsøgte at tage et våben fra en bevæbnet soldat i lufthavnens sydlige terminal. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)

Her kan du se nogle af de angreb eller forsøg på angreb, der har fundet sted i Frankrig, siden to bevæbnede mænd i januar 2015 trængte ind på redaktionen på satiremagasinet Charlie Hebdo og begyndte at skyde de ansatte.

2015

7.-9. januar: Brødrene Kouachi angriber satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris. 17 bliver dræbt.

9. januar: Fire personer bliver dræbt, da Moussa Coulibaly angriber et jødisk supermarked i Paris og tager flere personer som gidsler inde i butikken.

Læs mere om angrebet på Charlie Hedbo og gidseltagningen i det jødiske supermarked her.

3. februar: Tre vagter foran jødisk center i Nice bliver angrebet med kniv.

19. april: Fejlslagent angreb på to kirker i Villejuif. En algiersk mand dræber én, før han ved en fejl skyder sig selv i benet.

26. juni: I Saint-Quintin-Fallavier halshugger Yassin Salhi sin arbejdsgiver og forsøger derefter at sprænge virksomheden i luften.

21. august: Passagerer ombord på et tog fra Amsterdam til Paris overmander en mand, der er i ved at starte et angreb med kniv og skydevåben.

13-14. november: Spillestedet Bataclan, Stade de France og flere restauranter og barer bliver angrebet i Paris. Det er det dødeligste terrorangreb i fransk historie. 130 mister livet.

2016

1. januar: en mand kører sin bil ind i soldater, der bevogter en moske i Valence. To bliver såret. Islamistisk propaganda bliver fundet i bilen.

7. januar: I Goutte d’Or distriktet i Paris sårer en mand flere politibetjente med en kødøkse. Han bar et flag fra terrororganisationen Islamisk Stat.

13. juni: I Magnanville bliver en politibetjent og hans kone stukket ihjel i deres hjem. Islamisk Stat hævder efterfølgende at gerningsmanden er inspireret af dem.

14. juli: 86 bliver dræbt, da tuneseren Mohamed Lahouaiej-Bouhlel kører en lastbil ned af Promenade Des Anglais i Nice midt under fejringen af Frankrigs nationaldag.

19. juli: En familie på fire bliver angrebet med kniv af en Islamist på feriestedet Garda-Colombe.

26. juli: En præst bliver halshugget under et angreb på en kirke i Saint-Étienne-du-Rouvray. Islamisk Stat tager skylden.

19. august: En jødisk mand bliver stukket ned i Strasbourg

30. august: En politimand bliver angrebet med en kniv i Melee.

2. september: En sygeplejerske og en politibetjent bliver stukket ned på et hospital

4. september: I Melee bliver en forfatter til en bog om hellig krig overfaldet sammen med sin søn.

8. september: Under en terrorrazzia angriber en mistænkt politiet med en machette.

2017

3. februar: En mand forsøger at få adgang til museet Louvre i Paris. Inden han bliver skudt ned, når han at såre en soldat.

18. marts: En politibetjent bliver skudt ned og såret i Parisforstaden Garges-les-Gonesse, inden angriberen senere forsøger at tage et våben fra en soldat i Orly lufthavnen. Gerningsmanden bliver han skudt og dræbt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube