OVERBLIK Tvivlsomme støtter i pressefriheds-marchen

Millioner demonstrerede i søndags i Paris til støtte for presse- og ytringsfriheden og i sympati med ofrene for terrorangrebet på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo. Nogle af deltagerne havde ikke rene hænder.

I forreste række gik regeringschefer og ministre. Kritikere mener, at en del af dem marcherede under falsk flag. (Foto: Yves Herman © Scanpix)

I spidsen gik regeringschefer og ministre fra op mod et halvt hundrede lande, men ifølge Reporters without Borders - en organisation der overvåger pressefrihed overalt på kloden - var der blandt de officielle rerpræsentanter adskillige, der burde været blevet hjemme.

Intet rum for Charlie

- Vi bør ikke lade folk, der begår overgreb på pressefriheden spytte på Charlie Hebdos grave, erklærede generalsekretæren for Reporters without Borders, Christophe Deloire.

Blandt de tvivlsomme gæster var regeringsrepræsentanter fra lande, hvor Charlie Hebdo ikke ville have en chance for at udkomme.

- Det vil være uacceptabelt, hvis repræsentanter for lande der gør journalister tavse, bruger den aktuelle følelsesladede situation til at forsøge at forbedre deres internationale omdømme og så fortsætter deres undertrykkende politik, når de vender hjem, siger Christophe Deloire.

Med i marchen deltog ledere fra lande, der ligger i bunden af det index, organisationen fører over den globale pressefrihed:

Tyrkiet - nummer 154 i pressefrihedsindexet

En af de mest udfordrende gæster var den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu.

Få lande, hvis nogen overhovedet, har så mange fængslede journalister og mediefolk som Tyrkiet. Aviser, redaktører og journalister bliver rutinemæssigt arresteret og sigtet - og meget ofte dømt - for nyhedsdækning, der er kritisk over for regeringen. Journalister fra det kurdiske mindretal har i årevis været særligt udsatte.

Netop nu er mere end 70 journalister sigtet for at have dækket de forlydender om korruption langt op i regeringen, der kom frem i december sidste år.

Tyrkiets tidligere premierminister, nu præsident, Tayyip Erdogan fører også en energisk kamp mod de sociale medier, og har forsøgt at forbyde Twitter og Facebook. Foreløbig har domstolene blokere disse bestræbelser.

Egypten - Nummer 159 i pressefrihedsindexet

Egyptens udenrigsminister repræsenterede sin regering i Paris.

Et stort antal journalister og internet-bloggere blev arresteret i kølvandet på militærkuppet i sommeren 1013, der afsatte præsident Morsi. Mange er blevet løsladt, men ved udgangen af 2014 var mindst 12 journalister og net-bloggere tilbageholdt eller idømt langvarige fængselsstraffe - blandt dem tre medarbejdere ved den arabiske satellit-kanal al-Jazeera.

Saudi-Arabien - Nummer 163 i pressefrihedsindexet

Saudi-Arabien var repræsenteret af landets ambassadør.

Måske klogt at ingen ministre tog til Paris, i betragtning af, at den saudiske blogger Raif Badawi kun to døgn før havde fået de første 50 stokkeslag på en offentlig plads i Jeddah. Det vil fortsætte hver fredag indtil han har fået 1000 stokkeslag.

Badawi er desuden idømt ti års fængsel og en kolossal bøde, fordi han skrev en blog, der var kritisk over for styret og den officielle fortolkning af troen.

Den internationale Komite til beskyttelse af journalister kender til fire andre fængslede journalister og bloggere.

Algeriet, Bahrain, Forenede Arabiske Emirater er nummer 125, 165 og 188 i pressefrihedsindexet

Aviser og andre medier kan blive lukket, hvis myndighederne er utilfredse med dem. Det skete for det algeriske blad Djaridati i 2013, fordi avisen skrev om præsident Bouteflikas vaklende helbred.

I Bahrain er journalister og fotografer blev idømt langvarige straffe for at have dækket oppositionens demonstrationer og krav om demokratisering.

I Emiraterne fik en net-blogger i december en dom på tre års fængsel og en millionbøde, for at skrive om fængselsforholdene for, og mishandlingen af 94 borgere, der er dømt for true styret.

Rusland - nummer 148 i pressefrihedsindexet

Sergei Lavrov, Ruslands mangeårige udenrigsminister gik også med i Paris.

Det ligger nogle år tilbage at kritiske journalister ligefrem risikerede livet, som Anna Politkovskaja, der blev myrdet i 2006.

Men kritiske medier og journalister har det særdeles vanskeligt, og udsættes løbende for trusler eller chikane, for eksempel i form af razziaer, under påskud af mistanke om skattesvindel eller lignende.

De regeringsloyale medier er alt-dominerende, og myndighederne har med nye love om kontrol med internettet gjort det mere risikabelt at bruge nettet til at formidle regeringskritiske nyheder og informationer.

Ungarn - nummer 56 i pressefrihedsindexet

Også Ungarns premierminister Victor Orban mødte op i Paris.

Orban har ledet Ungarn siden 2010, og har brugt sit massive parlamentsflertal til at indføre en medielovgivning - og en politisk styrende mediemyndighed - der ifølge andre regeringschefer i EU og EU Kommissionen, er uforenelig med EU's demokratiske normer.

Gabon, Mali er nummer 89 og 99 i pressefrihedsindexet

Begge lande hører til den franske indflydelsessfære i Afrika, men franske pressenormer gør sig langt fra gældende. Journalister og medier, der kritiserer myndighederne, løber en betydelig risiko.

I Gabon indstillede to oppositions-ugeblade i september midlertidigt udgivelsen, fordi deres oplag var blevet destrueret og erstattet med falske udgaver, der var loyale over for styret.

Israel - nummer 112 i pressefrihedsindexet

Premierminister Benjamin Netanyahu skaffede sig under megen diplomatisk uro adgang til marchen i Paris.

Israel har meget vidtgående censur-bestemmelser, der begrundes med sikkerhedshensyn, men det er især den israelske hærs behandling af journalister og medier i de besatte områder, der sender Israle langt ned ad listen over lande, der respekterer presse- og ytringsfrihed.