Paven og patriarken underskriver fælles fredserklæring

Der var oprigtig varme mellem pave Frans og patriark Krill, da de to mødtes i lufthavnen i Havana.

Her skriver de to under på den 30 punkts lange erklæring, hvor fred er den gennemgående tema. (Foto: ALEJANDRO ERNESTO © Scanpix)

- Endelig er vi brødre!

Sådan lød det fra pave Frans, da han som den første pave i 962 år mødtes med den russisk ortodokse kirkes overhoved, patriark Kirill.

- Jeg er glad for at møde dig, kære broder. Nu bliver alt lettere, var svaret til paven.

Mødet mellem de to skete i en VIP-lounge i lufthavnen i Cubas hovedstad Havana tidligere fredag aften, dansk tid. Og det flød med kærlige ord mellem de to trosoverhoveder, skriver Russia Today.

Men der var også dybere alvor med mødet, for det endte med, at de to underskrev en 30 punkts lang fælles erklæring, hvor det gennemgående tema var fred.

Ud over fred mellem de to kristne trosretninger, opfordrede de til fred mellem kristne og deres naboer, er erklæringen også et opråb til verdens lande om at hjælpe de mange millioner af flygtninge - og til at få løst de voldelige konflikter, der er hærger flere steder.

- Volden i Syrien og Irak har allerede krævet tusindvis af ofre og efterladt mange millioner uden et hjem eller mad. Vi opfordrer det internationale samfund til at søge at sætte en stopper for vold og terrorisme og på samme tid bidrage til gennem dialog at få freden tilbage.

- En storstilet humanitær bistand skal sikres til de ramte befolkninger og til de mange flygtninge, der søger sikkerhed i de nærliggende lande, skriver paven og patriarken i et af punkterne.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube