Tema Valg i USA 2016

Republikaner trækker sig fra præsidentkapløb

Republikaneren Ben Carson trækker sig officielt fra kapløbet om at blive sit partis præsidentkandidat.

(Foto: Saul LOEB © Scanpix)

Republikaneren Ben Carson trækker sig officielt fra kapløbet om at blive sit partis præsidentkandidat, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge tv-stationen NBC kom Carson med sin meddelelse i en tale ved organisationen CPAC's konference.

- Jeg forlader kampagnen. Jeg vil dog fortsætte med at forsøge at redde vores nation, sagde Ben Carsen ifølge NBC ved konferencen.

Valg i USA 2016

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang. Lige nu er der primærvalg, hvor partierne stat for stat skal vælge, hvem de peger på som præsidentkandidat. Få seneste nyt her.

Gå til tema

Dermed er der nu fire republikanere tilbage i kapløbet om at blive valg som republikanernes præsidentkandidat.

- Jeg har lavet regnestykket. Jeg indså simpelthen, at det ikke ville gå op, sagde han også.

Meldingen var ventet. Efter endnu et valgnederlag ved de mange primærvalg i tirsdags sagde Ben Carson, at han "ikke ser en politisk vej fremad".

Ben carson er uddannet neurokirurg og er opvokset i den fattige del af Detroit.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube