Ressourcer og storpolitik: Det handler striden om Det Sydkinesiske Hav om

BAGGRUND Hvad er det, der er på spil i kampen om Det Sydkinesiske Hav? Forsker i international sikkerhed Andreas Bøje Forsby giver svarene.

Kinesiske soldater på Spratleyøerne - en af de øer, der er blevet en del af konflikten mellem Kina og Filippinerne - med USA i ryggen. (Foto: China Stringer Network © Scanpix)

Flere års stridigheder om havherredømme mellem Kina og blandt andre Filippinerne bliver i dag afgjort ved Den Permanente Voldgiftsdomstol i Haag.

Efter en længere disputs lagde Filippinerne i 2013 sag an mod Kina, der i årene op til var blevet mere og mere nærgående i Det Sydkinesiske Hav.

Kineserne gjorde og gør krav på en del af havet, som ifølge Filippinerne ikke tilhører Kina.

Derfor tog Filippinerne sagen op ved den internationale domstol, der i dag tager stilling til Kinas krav i Det Sydkinesiske Hav, der lyder på op mod 90 procent af havet.

Konflikten er blevet storpolitisk, efter USA på grund af interesser og forpligtelser i Sydøstasien har blandet sig og forsøgt at få kineserne til at stoppe den ekspanderende kurs.

Men hvad handler sagen egentlig om? Det har vi spurgt Andreas Bøje Forsby om. Han er forsker på Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i forholdet mellem Kina og USA og Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Hvorfor er Det Sydkinesiske Hav så vigtigt for kineserne?

- Kina har meldt ud, at landet vil være en maritim stormagt, hvorfor farvandene omkring landet er vigtige.

- Kina har verdens største fiskeriflåde, og der er gode fiskemuligheder i Det Sydkinesiske Hav. Derudover er der talrige gas- og olieforekomster i havet, og der er vigtige handelsruter i havet, som Kina gerne vil beskytte.

-Den kinesiske flåde har gennemført en modernisering i de senere år, hvilket har givet kineserne blod på tanden i forhold til at patruljere mere omfattende i Det Sydkinesiske Hav. Endelig er der øgrupperne, som kineserne betragter som deres, hvorfor de også har været mere selvhævdende i forhold til at håndhæve den suverænitet.

Hvorfor er Det Sydkinesiske Hav så vigtigt for USA?

- Primært fordi amerikanerne er i gang med en strategisk inddæmning af Kina.

- Det handler for amerikanerne om at opbygge nye strategiske partnerskaber med en række af Kinas nabostater.

- USA betragter Det Sydkinesiske Hav som et internationalt farvand, hvor der skal være fuld manøvrefrihed for blandt andet amerikanske skibe, så de kan patruljere og lave øvelser.

Hvad kræver kineserne?

- Det står faktisk hen i det uvisse, hvad Kinas suverænitetskrav i forhold til havet egentlig er. Nogle siger, at kineserne kræver 80-90 procent af havet og dets ressourcer, men vi ved det reelt ikke, fordi det har været meget vagt formuleret fra regeringen i Beijing, der ikke har gjort noget for at klargøre det.

Hvad skal domstolen tage stilling til?

- Filippinerne klagede i 2013, fordi de mente, at kineserne i længere tid havde ført sig mere selvhævdende frem omkring Filippinernes økonomiske zone i havet. Domstolen skal afgøre, om kinesernes fremfærd er legitim.

- Domstolen skal også komme med status på alle små øer, klipper og rev i Det Sydkinesiske Hav. Deres status har stor betydning for, hvor stor en del af farvandet omkring, man har ret til at udnytte ressourcerne i. På den måde bliver det vigtigt, hvad domstolen siger omkring øernes status.

Hvad sker der, hvis domstolen giver Filippinerne ret?

- I første omgang vil det ikke få nogle konsekvenser, for Kina har under hele retssagen erklæret, at landet ikke anerkender domstolens jurisdiktion, så kineserne vil formentlig ignorere kendelsen.

- Den internationale domstol har ingen suverænitet til at gennemføre kendelsen, så det er op til de to parter at gøre det. Kina har på forhånd afvist at rette ind, så det vil ikke føre noget konkret med sig.

- En kendelse mod Kina kan måske føre til en trodsreaktion, hvor Kina vil føre en mere selvhævdende kurs i nogle af de konflikter, som allerede er blusset op forskellige steder.

- Det kan også være, at det går op for Kina, at det er et alvorligt slag mod landets internationale omdømme, at landet går imod en international domstol og derfor indgår kompromis med Filippinerne. Ved at afvise retssagen har landet sået alvorligt tvivl om landets tilslutning til den internationale retsorden. Domstolen har vurderet Kinas modargumenter og undervurderet dem. Hvis de så ignorerer kendelsen, er det et alvorligt tegn på, at landet ikke vil følge den internationale retsorden, når den strider imod kinesiske interesser. Det vil være første gang, at Kina vil gå imod en kendelse af den her art fra en international domstol.