Tema Junglen i Calais

Rydningen af "Junglen" i Calais er i gang

Omkring 1.000 flygtninge og migranter skal omplaceres, når en del af den omstridte flygtningelejr i Calais bliver ryddet.

Mange af de migranter og flygtninge, der opholder sig i "Junglen", vil gerne til England og søge asyl. (Foto: pascal rossignol © Scanpix)

I fredags fik beboerne i den sydlige del af den omstridte flygtningelejr ”The Jungle” i Calais at vide, at de snart skulle forlade deres improviserede boliger.

Men nu er nedrivningen af en del af lejren så gået i gang. Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Arbejdere gik ifølge nyhedsbureauet AP allerede i går i gang med at ”demontere strukturer” i lejren, som huser omkring 3.000 flygtninge fra blandt andet Syrien, Irak og Eritrea.

Junglen i Calais

De franske myndigheder er begyndt på rydningen af flygtningelejren "Junglen" i Calais. Lejren har været omkring 7.000 menneskers hjem de seneste mange måneder. Efter planen skal "Junglen" være jævnet med jorden i begyndelsen af november.

Gå til tema

Det har hele i længere tid været planen, at dele af lejren skulle nedrives, og omkring 1.000 flygtninge og migranter omplaceres til en nærliggende containerby eller tilbydes pladser på nærliggende asylcentre.

Men efter advarsler fra nødhjælpsorganisationer om, at der bor langt flere i lejren end antaget - flere hundrede af dem uledsagede flygtningebørn, blev rydningen af lejren udskudt af en lokal fransk domstol.

Frygten var, at den lokale regering krænkede beboernes menneskerettigheder ved at rydde en del af lejren.

Rydningen blev udskudt, indtil myndighederne havde fået et overblik over det reelle antal flygtninge i den sydlige del af "Junglen", men torsdag i sidste uge gav en dommer igen grønt lys til rydningen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube