Se billederne fra cellen: Breivik bor ensomt og enkelt

Anders Behring Breivik bor under meget enkle kår. Det viser billeder fra Ila fængslet, hvor Breivik sidder varetægtsfængslet.

Anders Behring Breivik bor under meget enkle kår. Det viser billeder fra Ila fængslet, hvor Breivik sidder varetægtsfængslet.

Fængslet har indrettet tre højsikkerhedsceller, som Breivik har adgang til. Cellerne er indrettet som et skriverum, hvor en computer er skruet fast til et bord, et træningsrum og en almindelig celle med toilet og håndvask. De er otte kvadratmeter hver.

Specielt til Breivik

Cellerne har de strengeste sikkerhedsregler i norske fængsler. De er tidligere blevet brugt mod farlige indsatte og forhindrer blandt andet Breivik i at have kontakt med andre indsatte.

Sikkerheden er skærpet, fordi der er særlig høj flugtfare, fare for gidseltagning eller for anden alvorlig kriminalitet.

Den særligt sikre afdeling har egen gård, hvor fangerne kan få frisk luft. Gården er sikret med høje betonmure og er overdækket med gitter og pigtråd.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube