Tema Valg i USA 2016

Sejrrig Clinton på talerstolen: USA er stærk, når vi alle er stærke

Hillary Clinton vinder den ene stat efter den anden. Indtil nu har Bernie Sanders kun vundet én stat.

Clinton jublede, da hun gik på talerstolen. (Foto: JOE SKIPPER © Scanpix)

HILLARY HILLARY HILLARY

Sådan lød det gang på gang, da Demokraternes Hillary Clinton onsdag nat omkring klokken 3 dansk tid gik på talerstolen i Miami i Florida.

Forinden havde Clinton haft en forrygende Super Tuesday og vundet den ene stat efter den anden over konkurrenten Bernie Sanders.

Hun udbygger således sin føring over Sanders ved at vinde i Arkansas, American Samoa, Alabama, Tennessee, Georgia, Virginia og Texas, mens Sanders har vundet i hjemstaten Vermont og Oklahoma.

Valg i USA 2016

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang. Lige nu er der primærvalg, hvor partierne stat for stat skal vælge, hvem de peger på som præsidentkandidat. Få seneste nyt her.

Gå til tema

Clinton var tydelig glad og lettet, da hun holdt sin tale.

- USA trives, når vi alle trives. USA er stærk, når vi alle er stærke. Vi ved, at der er hårdt arbejde foran os. Vi skal ikke arbejde på at gøre USA "great" igen, USA holdt aldrig op med at være "great". Vi skal gøre USA hel igen, sagde Clinton med henvisning til Trumps slogan "Make America Great Again".

Nu handler det om at gøre op, hvor mange delegerede, Clinton og Sanders hver især får. Hos Demokraterne er i alt 1004 delegerede på højkant. Det kræver 2383 delegerede at vinde partiets nominering.

Der mangler der endnu en håndfuld stater, før det kan tælles op.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube