Selvtægtsgrupper vil beskytte Finland mod asylansøgere

I Finland er der opstået flere grupper, som patruljerer i byerne, og hvis erklærede mål er at beskytte borgerne mod asylansøgere - grupperne har rødder til ny-nazistiske bevægelser i Finland.

Medlemmer af 'Soldiers of Odin' under en demonstration i Joensuu i det østlige Finland i sidste uge. (Foto: MINNA RAITAVUO © Scanpix)

Soldiers of Odin - Odins soldater - hedder den organisation, der står bag størstedelen af de gadepatruljer, som er sprunget frem i Finland den seneste tid.

Patruljernes erklærede mål er at beskytte borgerne mod asylansøgere.

Selvtægtsgrupperne bliver ikke officielt registreret, men i omkring 20 byer i Finland er civile borgergrupper begyndt at fungere som "politiets øjne på gaden", fortæller formanden for det højrenationale Sannfindländernes ungdomsparti Sebastian Tynkkynen, som støtter op om gadepatruljerne.

- Politiet har ikke øjne nok, så derfor har vi brug for, at borgerne tager affære, siger han og tilføjer, at der for tiden kommer nye patruljer i gaden hver uge.

Grupperne har rødder til ny-nazistiske bevægelser i Finland og er opstået på grund af frygt for de mere end 30.000 asylansøgere, der sidste år kom til Finland, fortæller han.

Ifølge Sebastian Tynkkynen fordi, der har været "mere vold og flere voldtægter", siden de mange asylansøgere kom til Finlad.

Men, hvis man spørger journalist på den finlandssvenske avis Hufvud-stads-bladet, Peter Bucher, så skaber patruljerne mere usikkerhed end tryghed.

- Faktum er, at patruljerne skaber mere uro, så det er en kontraproduktiv virksomhed, siger han.

Det er endnu ikke kommet til sammenstød mellem de finske selvtægtsgrupper og asylansøgere.

Sagen kort

  • Nytårsnat fandt der i flere europæiske byer overgreb sted mod kvinder.
  • Ifølge finsk politi modtog man nytårsaften et usædvanligt højt antal anmeldelser om seksuelle overgreb i Helsinki.
  • I Køln har over 500 kvinder indtil videre indgivet anmeldelser om tyverier og seksuelle overgreb.
  • Angrebene blev begået af grupper af, hvad de tyske myndigheder betegner som, personer med "migrationsbaggrund".
  • Som konsekvens har personer i flere byer, blandt andet Düsseldorf, oprettet såkaldte borgerværn, der har til formål at patruljere gaderne.
  • I Köln er mindst seks personer med blandt andet syrisk og pakistansk baggrund i weekenden blevet overfaldet af selvtægtsgrupper.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube