Send bare flygtninge til os, lyder det fra Portugal

Den portugisiske premierminister vil hjælpe blandt andet Sverige med at lette flygtningepres.

Portugals præmiereminister, Antonio Costa efterlyser flygtninge, som kan skabe liv i de portugisiske regioner. (Foto: Rafael Marchante © Scanpix)

Portugal har et problem. Og løsningen kan være at tage imod flere flygtninge og migranter.

Mange portugisere vælger nemlig at flytte til udlandet, og blandt andet derfor bevæger befolkningstallet sig i den forkerte retning ifølge landets regering.

Portugals socialistiske premierminister, Antonio Costa, sendte i sidste uge breve til ledere i Sverige, Østrig, Grækenland og Italien, hvor han tilbød at tage imod 5800 flygtninge oven i de 4500, som landet allerede er gået med til at tage gennem EU's kvotesystem.

Costa har for nylig sagt til andre EU-ledere, at Portugal bør "gå foran som et godt eksempel", og at han er imod "et Europa, der lukker sine grænser for at blokere for flygtninge".

Stærk kontrast til øvrige udmeldinger

Hans udtalelser står i stærk kontrast til andre EU-lederes ytringer på området. Men der har heller ikke ligefrem stået flygtninge i kø ved grænsen til Portugal på Den Iberiske Halvø. Portugal har indtil videre taget imod blot 32 migranter.

I et forsøg på at få folk til at tage til landet med den berømte atlanterhavskyst har landets ambassadør i Grækenland endda besøgt en græsk flygtningelejr for at fortælle om, hvor dejligt der er i Portugal.

Ifølge lederen af Portugals flygtningeråd, Teresa Tito Morais, er landet ikke kendt blandt flygtninge og migranter. Man er derfor "nødt til at komme i snak med migranter, der ankommer til Europa", mener hun.

Portugals ambassadør i Grækenland har besøgt en græsk flygtningelejr for at fortælle om, hvor dejligt der er i Portugal.

Opslået af DR Nyheder på 21. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube