Sikkerhedsstyrker stopper Al-Shabab-angreb

Terrorgruppen har angrebet et hotel og en park i Somalias hovedstad. Mindst 14 personer meldes dræbt.

Angrebene i Mogadishu fredag kommer dagen efter, at præsidentpaladset blev angrebet. (Foto: Mohamed Abdiwahab © Scanpix)

Regeringsstyrker har nu stoppet et angreb i Somalias hovedstad, Mogadishu. 14 meldes dræbt deriblandt fem af angriberne og ni civile, skiver norske NRK.

Bevæbnede mænd fra terrorbevægelsen al-Shabab stormede fredag aften hotellet Somali Youth League (SYL).

Først detonerede gruppen en bilbombe foran hotellet. Derefter blev en populær park kendt som Peace Garden angrebet med en anden bilbombe. Det skriver BBC.

Al-Shabab sendte i forbindelse med angrebet en besked til BBC, hvori gruppen påstod, at de bevæbnede mænd havde besat hotellet.

- Vi har angrebet SYL-hotellet, og vi har tiltvunget os adgang til hotellet.

Modstridende udsagn fra hotelgæst

En gæst på hotellet, fortalte imidlertid, at sikkerhedsfolk formåede at holde al-Shabab-medlemmerne ude af hotellet.

Ifølge den britiske tv-stations reporter i Mogadishu Ibrahim Aden skete eksplosionerne foran hotellet og ved parken med 40 minutters mellemrum.

Angrebene rammer Mogadishu dagen efter, at tre personer blev dræbt under et angreb på præsidentpaladset.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube