Skal sende soldater til Estland: Truslen er fake news og gammeldags spionage

Der påhviler den enkelte soldat et stort ansvar for at undgå fake news, siger dansk bataljonschef.

Den enkelte soldat og enheden som helhed skal være forberedt på truslen om misinformation , siger oberstløjtnant Steen Wegener. (Foto: Ints Kalnins © sCANPIX)

Når oberstløjtnant Steen Wegener fra Gardehusarregimentet i Slagelse ved årsskiftet skal sende en af sine enheder til Estland, venter der soldaterne en helt særlig trussel.

- Det er en helt anden trussel, end da vi var i Irak og Afghanistan. Dernede risikerede vi at blive lemlæstet eller dræbt. Det er der ikke den store risiko for i Baltikum. Her skal vi passe på fake news og misinformation, som kan miskreditere hele vores operation, siger Steen Wegener til DR Nyheder.

De 200 danske soldater, der fra årsskiftet sendes på mission i Estland, skal sammen med en større Nato-styrke beskytte de baltiske lande mod russisk aggression.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i dag meldt ud, at de danske soldater skal rustes til at imødekomme den nye type trusselsbillede i Baltikum.

Truslen om propaganda har ifølge oberstløjtnant Steen Wegener altid været der, men Rusland har i de senere år taget informationskrigen til et nyt niveau.

- Og vi kommer til et land, hvor it-infrastrukturen er meget veludbygget. Så muligheden for at producere og udbrede fake news og misinformation omkring vores mission er meget, meget større end i Irak og Afghanistan, siger han.

Steen Wegener er ikke i tvivl om, at truslen om russisk spionage og misinformation er helt reel.

- Det har vi oplevet under øvelser i både Tyskland, Litauen og andre steder i Baltikum. Der har været personer, der observerer os - gammeldags spionage. Men også personer, der prøver at skabe nogle historier og komme ind på vores medier og mobiltelefoner og skabe uro på den måde, siger han.

Der har tidligere været eksempler på, at falske nyheder om Natos tilstedeværelse i Baltikum er sendt i omløb. Blandt andet i februar, hvor historien om en tysk soldat, der skulle have voldtaget en litauisk pige, nåede at blive spredt betragteligt på især de sociale medier, inden den blev dementeret af de litauiske myndigheder.

- Den enkelte soldat og vores enhed som helhed skal være forberedt på truslen om misinformation og trænes i at undgå at blive rodet ud i sårbare situationer.

- Der påhviler den enkelte soldat et stort ansvar. De skal være opmærksomme på ikke at sige eller gøre noget uhensigtsmæssigt eller opholde sig steder, hvor de ikke bør være, for det vil der lynhurtigt kunne laves en historie om.

- Fjenden kan pynte på historien og få situationen til at se meget værre ud, end den er. Det er altid meget sværere at tilbagevise en historie, der er et gran af sandhed i, siger oberstløjtnant Steen Wegener og fortsætter:

- Formålet med den slags misinformation er, at lokalbefolkningen i værtslandet får antipati mod os, og det er noget af det værste, der kan ske for os. De skulle gerne være glade for, at vi er der for hjælpe dem med at passe på deres land.