Tema Valg i USA 2016

Socialdemokraterne: Cruz er farligere end Trump

Udenrigsordfører Mogens Jensen vil hellere tage chancen med Donald Trump end Ted Cruz.

Mogens Jensen kommenterede Super Tuesday på DR2. (© dr)

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump tiltrækker sig det meste af opmærksomheden ved primærvalget i USA.

Efter forretningsmandens overbevisende sejr på den såkaldte Super Tuesday har både Venstre og De radikale herhjemme udtrykt stor bekymring for et USA under Trumps ledelse.

Men Socialdemokaternes udenrigsordfører Mogens Jensen (S) er faktisk mere nervøs for manden på andenpladsen i det republikanske felt: Senator Ted Cruz.

Valg i USA 2016

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang. Lige nu er der primærvalg, hvor partierne stat for stat skal vælge, hvem de peger på som præsidentkandidat. Få seneste nyt her.

Gå til tema

Mogens Jensen har selv rejst rundt i USA for at følge primærvalget. Og han er kommet hjem med en forskræmt opfattelse af Ted Cruz.

- Jeg vil hellere tage chancen med Trump end med Cruz, siger han.

- Det er Ikke mindst den måde, han taler på. Han er der, hvor der er to ord, der går igen i hans taler. Det er The bible, og det er weapons (biblen og våben, red.), siger Mogens Jensen:

- Han har en grundtone i sin måde at tale på, som er rigtig, rigtig uhyggeligt. Det oplevede vi også, da vi var derovre, hvor det var lige før Ku Klux Klan-hætterne røg frem.

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube