Steffen Gram om våbenhvile: Putin har trukket det længste strå

ANALYSE 17 stormagter er blevet enige om en våbenhvileaftale, der kan træde i kraft allerede om en uge.

Fra venstre til højre, den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, og FN's chefforhandler i Syrien, Staffan de Mistura. (Foto: Sven Hoppe © Scanpix)

En våbenhvile i Syrien er muligvis rykket tættere på.

I hvert fald underskrev 17 lande - deriblandt USA, Rusland og Tyskland - i aftes en aftale om at arbejde for en våbenhvile, der i princippet kan træde i kraft om en uge.

Af aftalen fremgår det blandt andet, at der skal køres nødhjælp ind i de belejrede områder. Og så vil der desuden komme en plan for en militær nedtrapning, fortæller DR Nyheders internationale korrespondent, Steffen Gram, der er i München og har fulgt forhandlingerne.

- Den kommer til at betyde, at man vil nedtrappe de kamphandlinger, der foregår i øjeblikket, i hvert fald i de områder, hvor russerne, iranerne og regeringen bekæmper de oprørere, som Vesten og de arabiske lande støtter.

- Samtidig skal man have hjælpeaktioner i gang, blandt andet ved at kaste nødhjælp ned til belejrede byer eller køre transporter ind, så folk kan få den humanitære hjælp, de har brug for.

Uvist hvordan aftalen modtages i Syrien

Man ved endnu ikke, hvordan de stridende parter på jorden forholder sig til aftalen, fortæller Steffen Gram.

- Det er først og fremmest en aftale, som de store interessenter i konflikten, nemlig Rusland, USA og de regionale stater, har indgået. Nu må de så ud og forklare og få de stridende parter, som de kontrollerer og støtter, til at acceptere og overholde den her aftale.

- Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad oprørerne i Syrien vil sige, dem som virkelig kæmper, og som bliver bombarderet af russerne. Indtil videre har de jo sagt, at de ikke vil komme til bordet, førend russerne stopper deres angreb.

Assad skal makke ret

Nu skal både amerikanerne, russerne og iranerne tilbage og overtale deres lokale partnere til at stoppe kamphandlingerne lidt efter lidt.

Hvis der er nogen, der er genstridige, så vil man lægge pres på dem, fortæller Steffen Gram.

Så håber man, at de lystrer – simpelthen.

Steffen gram

- Så håber man, at de lystrer – simpelthen. Når det handler om regeringen, så skal russerne og iranerne have Assad til at makke ret og drosle kamphandlingerne ned.

- Men spørgsmålet er, om russerne og regeringen er virkelig interesserede, for man skal ikke glemme, at de seneste måneder, har de virkelig scoret stort på slagmarken, og oprørerne er virkeligt pressede.

Store knaster på vejen til fred

Ifølge Steffen Gram kan man ikke kalde nattens aftale for en decideret våbenhvile. Men den kan komme til at bane vejen for en køreplan til en våbenhvile, som i sidste ende kan være fundamentet for en egentlig fredsaftale.

Men der kommer ingen fredsaftale, inden man bliver enige om en overgangsperiode.

Den store knast i det er spørgsmålet om, hvorvidt diktatoren Bashar al-Assad skal have en rolle i det.

steffen gram

- Den store knast i det er spørgsmålet om, hvorvidt diktatoren Bashar al-Assad skal have en rolle i det.

- Det er klart, at det satser Rusland, Iran og ikke mindst Assad selv på, men det er meget svært for Vesten og ikke mindst for de arabiske lande, Tyrkiet og oprørerne, at Assad skal have nogen som helst rolle at spille, når man bevæger sig ind i en overgangsperiode.

Putin fører

For Ruslands Vladimir Putin er nattens aftale endnu et udtryk for, at russisk militær indgriben kan betale sig, hvis Putin ønsker at ændre på tingenes tilstand, vurderer Steffen Gram.

- Man må sige, at hvis man er Vladimir Putin, så er det egentligt her lykkedes ret godt, det han har haft kørende de sidste par år. Det har lykkedes ham at demonstrere overfor omverdenen, at man rent faktisk godt kan sætte militær ind og ændre på tingenes tilstand. Det har han gjort i Ukraine, og det har han nu gjort i Syrien.

Overfor det står Obama-regeringen ifølge Steffen Gram med diplomatisk forhandling som den foretrukne løsning.

- Der må man sige, at i øjeblikket står amerikanerne tilbage uden ret mange muligheder, mens det er Putin, der har flyttet på tingene. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan det her vil påvirke Putin og Rusland, hvis det her trækker i langdrag. Men i øjeblikket må man sige, at det er russerne, der er kommet længst.

Aftalens parter er Den Arabiske Liga, Kina, Egypten, EU, Frankrig, Tyskland, Iran, Irak, Italien, Jordan, Libanon, Organisationen for Islamisk Samarbejde, Oman, Qatar, Rusland, Saudi-Arabien, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, FN og USA.

- Man må sige, at hvis man er Vladimir Putin, så er det egentligt her lykkedes ret godt, siger korrespondent Steffen Gram, efter en våbenhvile i Syrien muligvis er rykket tættere på.

Opslået af DR Nyheder på 12. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube