Store forventninger til verdens første lov mod madspild

I Frankrig mener initiativtageren til forbuddet mod madspild, at overskudsmad potentielt kan brødføde millioner af trængende

Store supermarkeder i Frankrig må ikke længere smide overskudsmad ud. (Foto: STRINGER/FRANCE © Scanpix)

Arash Derambarsh kender til det at være sulten.

Som studerende havde han ikke mange penge på lommen, når først huslejen var betalt.

- Som 20-årig blev jeg sulten og skammede mig over at sige det. Det er ikke nemt i et samfund, hvor ens image er så vigtigt, at indrømme, at man ikke tjener godt, skriver han i bogen 'Manifest mod madspild'.

- Jeg forsøgte at bruge den dårlige situation til at skabe en positiv energi. Jeg blev valgt til byrådet i min by, Paris-forstaden Courbevoie, og sådan fik jeg ændret tingene, forklarer han DR Nyheder.

Som 20-årig blev jeg sulten og skammede mig over at sige det. Det er ikke nemt i et samfund, hvor ens image er så vigtigt, at indrømme, at man ikke tjener godt

Arash Derambarsh, mand bag fransk madspildslov

For hvordan kan man se til, at supermarkeder hver dag smider kilovis af god mad lige skraldespanden, mens man sulter og der går hjemløse rundt i gaderne, spørger han.

Bannerfører for madspildslov

I dag kan Arash Derambarsh bryste sig af at at være initiativtager til verdens første lov mod madspild i supermarkeder, der trådte i kraft 12. september.

Vedtaget med enstemmighed i den franske Nationalforsamling.

Loven forbyder franske supermarkeder over 400 kvadratmeter at smide mad i skraldespanden.

De er fremover forpligtede til at donere overskudsfødevarer til en velgørende organisation.

- Hvert supermarked smider i gennemsnit 50 kilo fødevarer ud om dagen. Med det kan man brødføde 100 mennesker, forklarer Derambarsh.

Kan brødføde millioner

Med over 300.000 supermarkeder i Frankrig er potentialet dermed, at man kan brødføde millioner af mennesker alene med den mad, som supermarkederne hidtil har smidt i affaldscontaineren. Og det er der behov for.

Ifølge avisen Le Monde tyer 3,5 millioner franskmænd til fødevarehjælp for at klare sig.

Men ifølge forskere er i alt seks millioner franskmænd i en "usikker fødevaresituation af finansielle årsager" - de har det med andre ord, som Derambarsh havde det, da han studerede:

De har ikke penge til at spise sig mætte og burde få fødevarehjælp.

Bødestraf og fængsel

Derambarsh går med mig ind i et tilfældigt supermarked i Paris for at se, om loven bliver overholdt.

Hvert supermarked smider i gennemsnit 50 kilo fødevarer ud om dagen. Med det kan man brødføde 100 mennesker

ARASH DERAMBARSH, MAND BAG FRANSK MADSPILDSLOV

Han præsenterer sig for butikschefen og spørger, om hun kender til den nye lov mod madspild?

- Nej, den kender jeg ikke, indrømmer butikschefen blankt.

Derambarsh forklarer hende, at hun risikerer en bøde på 28.000 kroner, hvis hendes forretning ikke begynder at donerer overskudsfødevarer til en organisation.

I yderste konsekvens op til to års fængsel.

Kynisk at smide mad ud

Han tager mig hen til en køleboks for at illustrere, hvorfor supermarkederne har så meget i overskud.

- Her har vi for eksempel en æblekompot, siger han og læser op fra emballagen:

'Bedst før' 8. april, står der. Men 'Bedst før' har ikke noget at gøre med spiseligheden. Det er i virkeligheden en sidste salgsdato, siger han.

For realiteten er, at man sagtens kan spise eksempelvis yoghurt og kompot længe efter den dato, der er trykt på emballagen.

Jeg forsøgte at bruge den dårlige situation til at skabe en positiv energi. Jeg blev valgt til byrådet i min by, Paris-forstaden Courbevoie, og sådan fik jeg ændret tingene

ARASH DERAMBARSH, MAND BAG FRANSK MADSPILDSLOV

Men supermarkederne foretrækker at smide fødevarerne ud hurtigt - dermed får de nemlig momsen refunderet og meget friskere varer på hylderne. Det er kynisk, mener Derambarsh.

Men hvad skal en lille velgørende organisation stille op, hvis den får udleveret en masse mad, den ikke har mulighed for at bruge?

- Hvis de eksempelvis får 50 kilo usolgte fødevarer, men kun uddeler 40 kilo, så kan de tiloversblevne 10 kilo gives videre til andre organisationer, der har lagerkapacitet. Så kan disse organisationer uddele dem dagen efter. For eksempel samler organisationerne Hjerterestauranterne eller Fødevarebanken i Frankrig ind året rundt - og de har ikke mad nok, siger Derambarsh.

Vil udbrede loven

Den energiske lokalpolitiker ønsker at udbrede den franske lov til hele Europa.

Det skal ske ved at bede præsident Francois Hollande om at lægge pres på sine europæiske kolleger - og via en international underskriftsindsamling som over 758.000 hidtil har deltaget i.

Når man op på mindst én million underskrivere fra mindst en fjerdedel af EU's medlemslande, bliver det til et såkaldt 'europæisk borgerinitiativ', som EU-Kommissionen skal tage stilling til.

EU-parlamentet har allerede opfordret Kommissionformand Jean-Claude Juncker til at gå videre med sagen, og det samme har fransk Røde Kors og organisationen Action Against Hunger.

Ifølge EU-Kommissionen smides der hvert år omkring 100 millioner ton mad ud i EU. Det er dog kun en mindre del af dette spild, der sker i detailhandlen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube