Tema Valg i USA 2016

Super Tuesday: Trump-panikken breder sig hos Republikanerne

Det ser ikke ud til, at nogle af de øvrige republikanske kandidater kommer til at vælte Donald Trump af pinden, lyder det fra DR's USA-korrespondent.

Den republikanske præsident-kandidat Donald Trump står rigtig godt i meningsmålingerne i forhold til primærvalget i dag - bedre kendt som Super Tuesday. (Foto: JONATHAN ALCORN © Scanpix)

Panikken breder sig i det republikanske parti, efterhånden som det står mere klart, at den excentriske Donald Trump sandsynligvis løber med nomineringen som den endelige republikanske præsidentkandidat.

For det ser ikke ud til, at nogle af de øvrige republikanske kandidater kan stoppe Donald Trump.

Det fortæller Johannes Langkilde, DR's USA-korrespondent.

Valg i USA 2016

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang. Lige nu er der primærvalg, hvor partierne stat for stat skal vælge, hvem de peger på som præsidentkandidat. Få seneste nyt her.

Gå til tema

- Donald Trump rider på en bølge af utilfredshed med alt, hvad der er politisk establishment. Den måde, det politiske system har opført sig i USA de sidste mange år har skabt Donald Trump og den store gruppe af utilfredse vælgere, der pludselig føler, at de har fået et talerør, siger han.

Derudover har Donald Trump den fordel, at det er lykkedes ham at fange en masse nye vælgere.

- Der er en masse mennesker, der aldrig har stemt før, og de sætter nu deres kryds ved Trump. Han har på en måde kapret det republikanske parti, og det skaber selvfølgelig panik hos de øvrige republikanere, siger Johannes Langkilde.

For rigtig mange mennesker i USA er trætte af systemet, som de ikke mener arbejder for dem.

- De mener, at de etablerede politikere har travlt med at bekrige hinanden i stedet for at lave politik, der er til gavn for folket, siger han.

Det ser ikke ud til, at nogle af de øvrige republikanske kandidater kan stoppe Donald J. Trump, lyder det fra DR*s USA-korrespondent.

Opslået af DR Nyheder på 1. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube