Tema Catalonien

Surrugue: Nu vil det tavse flertal til orde i Catalonien

På søndag vil tilhængerne af Spanien holde en demonstration i Barcelona.

Her ser man det catalanske, det spanske og det regionale seperatistflag. (Foto: Jon Nazca © Scanpix)

Der er langt mellem de spanske flag, når man går rundt i Barcelonas gader.

Langt de fleste steder er det enten Cataloniens regionale flag eller uafhængighedsflaget, der blafrer fra altanerne.

Og man skal gå ned ad mange gader, før man spotter Spaniens flag med de tre vandrette striber i rød og gul.

Men nu er det såkaldt ”tavse flertal” af cataloniere, der ønsker at forblive en del af Spanien, for alvor begyndt at røre på sig, fortæller DR’s internationale korrespondent, Stéphanie Surruge, der befinder sig i den catalanske hovedstad.

Problemet er ikke mellem Spaniens regering og Cataloniens regering. Den er mellem den ene halvdel af catalonierne og den anden

José Alsino, pro-spansk catalonier

- Dem, der ønsker at blive, har indtil videre holdt lav profil. Man taler om ”det tavse flertal”, hvilket man også så ved folkeafstemningen, hvor mere end halvdelen valgte at blive væk. Det blev betegnet som en tavs protest mod den ulovlige afstemning, fortæller hun.

På søndag bliver der afholdt en demonstration blandt dem, som ønsker at forblive en del af Spanien.

Og på de sociale medier bliver folk nu opfordret til at deltage, fortæller Stéphanie Surrugue.

- Det sker i frustration over, at dem, der ønsker uafhængighed, er løbet med al opmærksomheden. Nu handler det om at erobre dagsordenen, inden det catalanske parlament mandag mødes for at debattere uafhængighedsspørgsmålet, siger hun.

- Nu vil vi bruge vores stemme

En af dem, der ønsker at blive i Spanien, er den 63-årige historieprofessor José Alsina fra Barcelona. For ham er Spanien og Catalonien uløseligt bundet sammen af historiske og økonomiske bånd.

- Spanien er ikke en klub. Spanien er ikke ligesom EU, hvor stater har meldt sig ind, fordi det gavner dem. Spanien er resultatet af mange historiske perioder. Det må man ikke ødelægge, fortæller han, da DR Nyheder møder ham i Barcelona.

Som mange andre pro-spanske cataloniere føler professor Alsina sig presset af nationalisterne. Derfor er de fleste tavse.

- Problemet er ikke mellem Spaniens regering og Cataloniens regering. Den er mellem den ene halvdel af catalonierne og den anden siger han.

Se hele interviewet med José Alsino i videoen her:

Voldsomme sår, der skal heles

Det er uvist, hvor stor en andel af de catalanske vælgere, som ønsker at forblive i Spanien.

Men målinger inden søndagens afstemning, som på forhånd var blevet erklæret ulovlig af både den spanske forfatningsdomstol og den spanske regering, viste, at et flertal af de lokale ønskede at blive.

Og det var kun 42,3 procent af de catalanske vælgere, der stemte ved søndagens afstemning. Af dem stemte 90 procent ja til at forlade Spanien, mens otte procent ønskede at forblive.

Mødet på mandag blev torsdag suspenderet af den spanske forfatningsdomstol. Det betyder, at en given uafhængighedserklæring efter mødet vil blive erklæret ulovlig.

Det er endnu uvist, hvordan konflikten om Catalonien ender. Men uanset hvad, er der en del sår, der skal heles.

- Det er meget voldsomme sår, som ikke er ved at hele. Tværtimod er parterne i fuld gang med at påføre hinanden nye sår, siger Stéphanie Surrugue og fortsætter:

- Noget af det eneste, parterne er enige om, er, at det er det største politiske kaos i Spanien siden general Francos død i 1975.

Forstå sagen - Derfor stemmer Catalonien om selvstændighed

Rettet fredag den 6. oktober klokken 15.50: I den oprindelige artikel stod der, at 90 procent stemte ja til at blive i Spanien ved søndagens afstemning. Det er ikke korrekt. 90 procent stemte ja til at forlade Spanien. DR Nyheder beklager.