Svensk teenagepige befriet fra IS af kurdere i Irak

En svensk teenagepige er befriet fra den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat i Irak i en aktion af kurdiske styrker. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kurdiske styrker i Irak har befriet en svensk teenagepige fra den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat.

Pigen blev befriet 17. februar ifølge de kurdiske styrker, som har udsendt en pressemeddelelse om aktionen. Beskeden er sendt fra den selvstyrende kurdiske regions sikkerhedsråd.

Den 16-årige pige skal være rejst fra Sverige til Syrien sidste år. Hun krydsede siden grænsen til Irak, hvor hun blev befriet nær Islamisk Stats højborg i Mosul.

Sidste år blev en 15-årig pige - også en svensker - befriet efter at være holdt som gidsel af Islamisk Stat i Syrien. Hun var rejst med sin kæreste til det krigshærgede land, og da han sluttede sig til den ekstremistiske gruppe, blev hun taget som fange.

Islamisk Stat er massivt til stede i både Irak og Syrien. Begge steder bekæmpes den ekstremistiske gruppe af en international koalition, der ledes af USA.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube