Sydkorea tvivler på brintbombe: Atombombe tilsat lidt brint?

Ifølge sydkoreanske efterretninger prøvesprængte Nordkorea måske ikke en brintbombe i nat.

En ansat fra en lokal afdeling af Korea Institute of Nuclear Safety ved Seoul kontrollerer tallene for radioaktiv stråling. (Foto: Yonhap © Scanpix)

Sydkoreas første undersøgelser tyder på, at Nordkorea ikke har gennemført en prøvesprængning af en brintbombe, men har tilsat brint til den seneste atomprøvesprængning.

Nordkorea har selv oplyst, at landet med succes har prøvesprængt en brintbombe.

- Vi vil vide det med sikkerhed, når vi har fået undersøgt det til bunds, men som vi forstår det, er en mindre mængde brint blevet tilsat i den fjerde atomprøvesprængning, siger ministeriets talsmand Kim Min-seok ifølge MoneyTodays hjemmeside.

Nyhedsbureauet Yonhap rapporterer, at myndighederne i Sydkorea endnu ikke er overbevist om, at Nordkorea vitterlig har prøvesprængt en brintbombe.

Blandt andet har det sydkoreanske meteorologiske institut ikke kunne opfange stråling efter den angivelige sprængning, der først blev registreret som et jordskælv med en styrke på 5,1.

Sydkorea har som konsekvens af Nordkoreas udmelding sat militæret til at være i alarmberedskab og øget overvågningen af nabolandet, skriver Reuters.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube