Tema Terror i Bruxelles

Terrorangrebet samler et splittet Belgien

Belgierne afholdte klokken 12 et minuts stilhed for at mindes ofrene for gårsdagens terrorangreb.

På pladsen foran Børsen blev der helt stille i et minut. (Foto: Per Bang Thomsen © dr)

McDonalds-medarbejderen har stillet sig hen til glasdørene, der leder ud til den store plads foran børsbygningen i Bruxelles.

Klokken har lige netop passeret 12.00, og mellem hænderne har han et tændt stearinlys. Han spejder ud mod de hundredvis af mennesker, der har stuvet sig sammen på pladsen for at holde ét minuts stilhed for ofrene for gårsdagens terrorangreb.

Terror i Bruxelles

Belgiens hovedstad blev tirsdag 22. marts ramt af terrorangreb i lufthavnen Zaventem og i et metrotog, der befandt sig på stationen Maelbeek nær EU-institutionerne i det centrale Bruxelles. Islamisk Stat hævder at stå bag. Følg dækningen på dr.dk her.

Gå til tema

Hvis ikke det var for generatorrumlen fra de mange sendevogne, som tv-stationerne har parkeret ved pladsen, ville der været helt stille derude. Folk står og kigger ligefrem for sig. Ingen bevæger sig, og ingen siger noget.

Pludselig bliver stilheden afløst af et "Vive la Belgique" - "Længe leve Belgien" - og klapsalver, der som ringe i menneskehavet breder sig fra midten af pladsen og ud.

Følg den direkte dækning af begivenhederne her.

Ret overraskende

Rundt om kan man se Belgiens trefarvede flag hæve sig over de mange hårtoppe.

Andre har trukket det belgiske flag rundt om skuldrene eller viklet det rundt om halsen.

Og det er bestemt ikke normalt, fortæller DR's journalist Clara Binczak Lindhardt, der selv har boet flere år i Belgien.

- Belgien er er delt land, og det belgiske flag bliver i modsætning til eksempelvis Dannebrog meget sjældent hevet frem. Det sker kun ved særlige lejligheder, såsom ved fodboldkampe, og når der sker noget i kongehuset. Derfor er det ret usædvanligt og overraskende, at det er så synligt nu, siger Clara Binczak Lindhardt, som befandt sig på pladsen klokken 12.00.

1minutsstilhed_drdk

Hverdagen vender tilbage

Flaget symboliserer ifølge Clara Binczak Lindhardt et samlet Belgien, og det er der en stor del af befolkning, som er imod.

Mange vil nemlig gerne dele landet. Ikke mindst i den hollandsktalende del, der vil have et uafhængigt Flandern, fortæller hun.

- Trist som det end måtte være, så samler det landet. Når det er sagt, så tror jeg dog relativt hurtigt, at Belgien vil vende tilbage til den gamle tilstand, når terrorangrebet kommer lidt på afstand, siger Clara Binczak Lindhardt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube