Tema FNs klimakonference

Theilgaard: COP22 blev en succes - som forventet

Men der er stadigvæk lang vej igen, hvis kloden ikke skal blive for varm, siger DR's klimaekspert.

DR's klimaekspert, Jesper Theilgaard, har siden sidste uge fulgt klimaforhandlingerne i Marrakech tæt. (Foto: Camilla rønde © Scanpix)

Årets klimakonference, COP22, er så småt ved at lakke mod enden i den marokkanske by Marrakech.

Efter knap to ugers forhandlinger er det ved at tynde ud blandt deltagerne. Mange af klimaministrene er fløjet af sted igen, og køerne til kaffeboderne og sandwichbarerne, der har givet energi til de tusindvis af deltagere, er væsentlig kortere, end de har været længe.

FNs klimakonference

Sidste år blev verdens lande enige om den internationale klimaaftale, der skal bremse den globale opvarmning. Nu mødes landene i Marokko for at finde ud af, hvordan man undgår, at verdens temperatur stiger med mere end to grader inden år 2100.

Gå til tema

Forhandlingerne er endnu ikke slut, og landenes forhandlere mangler fortsat at blive enige om en række emmer, inden dagen er omme. Men overordnet set har FN-konferencen været en succes, siger DR’s klimaekspert, Jesper Theilgaard, som har fulgt forhandlingerne fra sidelinjen.

- Det har været året derpå, efter at den historiske klimaaftale blev indgået i Paris sidste år, og konferencen har først og fremmest handlet om at få bekræftet landenes opbakning til aftalen. Det er sket, siger Jesper Theilgaard, som betegner årets klimakonference som "en arbejds-COP".

- Forventningen var ikke, at der ville ske de store ting, tilføjer han.

Få kød på skelettet

Paris-aftalens overordnede mål er, at temperaturen på kloden maksimalt må stige med to grader celsius – og helst blot 1,5 grader – i år 2100 sammenlignet med år 1850, hvor industrialiseringen gik i gang.

Det har været året derpå, efter den historiske klimaaftale blev indgået i Paris sidste år, og konferencen har først og fremmest handlet om at få bekræftet landenes opbakning til aftalen

jesper theilgaard, dr's klimaekspert

Til alles store overraskelse trådte aftalen i kraft i begyndelsen af november, efter at et flertal af landene havde ratificeret den – det vil sige vedtaget den i deres nationale parlamenter.

- FN-systemet er voldsomt kompliceret, og der er intet, der går hurtigt. Derfor kom det også bag på mange, at aftalen trådte i kraft, mindre end et år efter at den blev indgået. Mødet i år har så handlet om at få strømlinet Paris-aftalen, som var en såkaldt rammeaftale. Det har kort og godt handlet om at få mere kød på skelettet, siger Jesper Theilgaard.

Tekniske detaljer på plads

Det er til dels også sket.

Landene har blandt andet fået styr på flere af de tekniske detaljer omkring finansieringen af de klimaprojekter, der skal sættes i søen rundt om i verden.

Det drejer sig eksempelvis om den såkaldte Tilpasningsfond, der i dag er en del af Paris-aftalens forløber, Kyoto-aftalen. Her har man skullet finde ud af, hvordan man kan overføre den til den nye klimaaftale, hvor verdens ilande har forpligtet sig til at investere 100 milliarder dollar om året i klima fra år 2020 og frem.

- Man er enig i, at den skal overføres, men teknikken bag er ikke helt på plads endnu.

Klimaet er ikke blevet reddet ved mødet, og vi er ikke kommet videre i forhold til at få højere ambitionsniveau

jesper theilgaard, dr's klimaekspert

Klimaet er ikke blevet reddet

I forbindelse med Paris-aftalen sidste år skulle alle landene meddele FN, hvor meget de frivilligt ville reducere deres udledninger af drivhusgasser med. Det er der ikke blevet rørt ved.

Men ifølge Jesper Theilgaard er landene endnu ikke blevet enige om, hvordan de hver især skal indberette de reduktioner, de har foretaget. Den diskussion er blevet udskudt et år.

- Det bekymrer mig lidt, at det ikke er på plads. Derudover er der ikke blevet ændret på køreplanen for, hvornår landene første gang skal meddele, hvor meget de udleder af drivhusgasser, og hvornår de skal komme med nye reduktionsmål. Alle er dog enige om, at ambitionsniveauet skal forstærkes, siger han.

For der er langt vej igen, hvis målet om en temperaturstigning på blot to grader skal indfries, understreger DR’s klimaekspert.

- Klimaet er ikke blevet reddet ved COP22, og vi er ikke kommet videre i forhold til at få højere ambitionsniveau. Med de reduktionsmål, som alle landene meldte ind sidste år, er vi stadig langt fra at nå togradersmålet, siger Jesper Theilgaard.

Venter på Trump

Et af de helt store emner på konferencen har været USA’s kommende præsident, den republikanske Donald Trump, som er en selvudnævnt klimaskeptiker.

Amerikanerne hernede har dog prøvet at mane til besindighed og sagt, at det nok skal gå, uanset hvad der sker

jesper thielgaard, dr's klimaekspert

Under valgkampen sagde han, at han ville trække USA ud af klimaaftalen, og det har præget snakken især uden for forhandlingslokalerne.

- Lige nu venter folk på, hvad han helt konkret vil gøre, når han bliver præsident. Der er ingen, som har været ude med de store udtalelser om bål og brand, men han har fyldt en del, siger Jesper Theilgaard og fortsætter:

- Amerikanerne hernede har dog prøvet at mane til besindighed og sagt, at det nok skal gå, uanset hvad der sker. Og USA’s udenrigsminister (John Kerry, red.) sagde det meget fint, da han holdt sin tale: Toget kører, og politikerne i Washington kan ikke forhindre amerikanske byer, stater, organisationer og virksomheder i at gå den grønne vej.