Tre russiske kamphelikoptere forlader Syrien

Russiske kamphelikoptere har forladt base i Syrien og er på vej hjem.

Russiske piloter er her netop kommet hjem til Hmeimim-basen fra en opgave i Syrien. (Foto: Sergei Venyavsky © Scanpix)

Tre tunge kamphelikoptere har forladt den russiske Hmeimim-base i Syrien og er på vej mod Rusland. Det oplyser den statslige russiske tv-station Rossiya-24.

Sammen med ingeniører og teknisk personale forlod de tre helikoptere - to af typen Mi-24 og en af typen Mi-35 - landet om bord på et Antonov-24 transportfly mandag, oplyser tv-stationen.

Det sker, efter at præsident Vladimir Putin tidligere på måneden gav ordre til at trække de fleste af de russiske styrker tilbage fra Syrien efter fem måneders luftangreb.

De første russiske fly forlod Syrien 15. marts. Tilbagetrækningen skyldes ifølge præsident Putin, at Ruslands mission i landet "stort set er opfyldt".

Rusland har ikke oplyst en frist for, hvornår soldaterne skal være ude af landet.

/ritzau/Reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube