Twitter-amok: Tyskere laver sjov med forslag om svinekødspligt

Der er godt gang i en underholdende debat om CDU's forslag om svinekød på kantinemenuerne i Slesvig-Holsten.

Under hashtagget #Schweinefleischpflicht (#svinekødspligt) bliver svinekød på kantinemenuerne i Tyskland debatteret på Twitter. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Det konservative parti CDU foreslår, at der bør serveres mindst én ret med svinekød hver dag i de offentlige kantiner i Slesvig-Holsten.

Initiativet kommer fra CDU's delstatspolitikere, men har skabt debat i resten af Tyskland.

- Forlaget har fået opmærksomhed på forbundsniveau og bliver gjort til grin politisk og i de tyske medier, siger Siegfried Matlok, politisk kommentator og tidligere chefredaktør på Der Nordschleswiger.

Brugerne på det sociale medie Twitter følger også trop. Her er der stor og underholdende debat om forslaget, der trender under hashtagget #Schweinefleischpflicht (#svinekødspligt).

Med et humoristisk billede minder journalisten Kate Brady fra det tyske medie DW om, at det er det konservative parti CDU, som Angela Merkel er formand for, der står bag forslaget om svinekød i offentlige kantiner i Slesvig-Holsten.

- I mellemtiden i Tyskland kæmper CDU for at holde svinekød på kantinemenuerne, skriver hun.

Lykke Friis, prorektor for Københavns Universitet og tidligere dansk Venstre-minister, giver også et input til den tyske debat. Hun foreslår, at det tyske ord for 'svinekødspligt' bør medtages i bogstavsspillet 'scrabbles'.

Thomas fra den tyske by Bonn har opfundet en fiktiv forening til at få sit budskab ud.

- 'Foreningen for Kokød' støtter ikke forslaget om 'svinekødspligt', skriver Thomas fra den tyske by Bonn.

Journalist og chefredaktør på den tyske avis Der Freitag, Thomas Jakob Augstein, foreslår at udvide 'svinekødspligten' med 'cigaretpligt'.

- Det Nordlige CDU vil indføre 'svinekødspligt' i kantinerne. Jeg går ind for 'cigaretpligt', skriver han.

Andre Teilzeit, der er' Youtuber' og skribent for Fuze Magasin minder politikerne fra CDU om, at de ikke selv var begejstrede for forslaget om en kødløs-dag i Tyskland, der blev fremsat af partiet De Grønne.

- Jeg er glad for, at vi kun diskutere 'svinekødspligt', når nu 'vegetardag' var så nedladende - Åh, CDU, skriver han.

I Danmark blev et lignende forslaget vedtaget i Randers Byråd i januar. Her fik debatten navnet 'frikadellekrigen'.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube