Tyrkiet erklærer opgør med PKK i Cizre overstået

Ifølge aktister har opgøret kostet adskillige civile livet.

Demonstration i dag efter at en 16-årig dreng blev dræbt af tyrkisk militær, da han gjorde oprør mod dets tilstedeværelse i byen Cizre. (Foto: ILYAS AKENGIN © Scanpix)

De aktioner, som de tyrkiske sikkerhedsstyrker har iværksat mod militante fra Kurdistans Arbejderparti (PKK) i byen Cizre i Sirnak-provinsen, er blevet gennemført med succes.

Det oplyser den tyrkiske indenrigsminister, Efkan Ala, torsdag ifølge tv-stationen TRT.

Men selv om de militære operationer er slut, bliver udgangsforbuddet i byen opretholdt, understreger han.

De seneste seks uger har beboerne i Cizre været underlagt et kontroversielt udgangsforbud, fordi hæren har forfulgt PKK i byen, eftersom den militante organisation - ifølge aktivister - står bag adskillige drab på civile.

Cizre ligger tæt på grænsen til et område i det nordlige Syrien, der er kontrolleret af det syrisk-kurdiske parti (PYD), som den tyrkiske regering anser for at være allieret med PKK.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube