Tysk kvinde kortlægger falske historier om kriminelle flygtninge

I et opgør mod falske historier om flygtninge faktatjekker en tysk kvinde virale historier om flygtninge i Tyskland.

På tjenesten Hoaxmap har Karolin og hendes makker forsøgt at registere de flygtningehistorier, der er gået virale i Tyskland, og som ikke passer. (© Screenshot fra Hoaxmap.org)

Det vækker ofte stor opstandelse, når medier og bloggere beretter om lovovertrædelser begået af de flygtninge og migranter, der de seneste par måneder er kommet til Tyskland.

Blandt eksemplerne er påståede voldtægter begået af flygtninge i Lübeck, en voldtægt af en 13-årig pige begået af sydeuropæiske personer i Berlin og flygtninge, der modtog gavekort til bordellet af socialamtet i delstaten Bayern.

Fælles for alle de historier er, at de spredte sig med lynets hast på sociale medier. De gik virale. Men fælles er også, at ingen af historierne flugtede med virkeligheden. De passede simpelthen ikke.

Karolin faktatjekker flygtningehistorier

Det fik i sidste uge en tysk kvinde, der kalder sig selv 'Karolin', til at lancere tjenesten Hoaxmap, der skal kortlægge og dementere de falske historier. Det skriver avisen Süddeutsche Zeitung.

Med kortet i hånden er det Karolins håb, at folk selv kan finde historierne om flygtninge og migranter og spore dem til originalkilden samt se, om de er blevet tilbagevist.

Til DR Nyheder fortæller Karolin, at hun fik historien til værktøjet, da hun i sommers faldt over falske historier om flygtninge, der blev ved med at gå viralt.

- Jeg ville finde en måde at håndtere det på – måske til at hjælpe folk med et værktøj, der kunne tjekke de historier, de havde hørt om. Så det var sådan, vi skabte Hoaxmap, fortæller hun.

Konkret fungerer det sådan, at når Karolin eller hendes makker får et tip eller falder over en historie, så tjekker de den med det lokale politi og de lokale medier for at se, om den passer.

Ros fra ministeren

Initiativet har fået rosende ord med på vejen af den tyske justitsminister, Heiko Maas. Han kalder på sin Twitter-konto Hoaxmap for ”en god handling”, der sørger for ”fakta i stedet for fordomme”.

Herhjemme er der også flere eksempler på forkerte historier om flygtninge, der er gået virale.

I september afkræftede Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi en historie om en flygtning, der ombord på Rødby-Puttgarden-færgen skulle have sparket en gravid kvinde i maven.

Historien om voldsepisoden blev offentliggjort af en lastbilchauffør, som havde fået historien fortalt fra "en rigtig god kollega". Den blev angiveligt delt over 6.000 gange.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube