Udgangsforbud i Tunesien efter uroligheder

Fra klokken 20 til klokken 05 må tuneserne ikke bevæge sig udenfor, lyder det fra regeringen.

Arbejdsløse demonstrerer i Tunesiens hovedstad Tunis, og de mange demonstrationer har fået regeringen til at indføre udgangsforbud. (Foto: MOHAMED MESSARA © Scanpix)

Tunesiens regering indfører udgangsforbud efter fire dages voldelige demonstrationer i protest mod den store arbejdsløshed og den sygdomsramte økonomi.

Det oplyser Indenrigsministeriet i Tunis.

Det betyder, at et udgangsforbud vil være gældende fra klokken 20 til klokken 05 om morgenen, og det gælder fra og med fredag.

- I lyset af disse angreb mod offentlig og privat ejendom og ihukommende, at en fortsættelse af disse handlinger udgør en trussel mod borgernes sikkerhed, er det besluttet at erklære udgangsforbud over hele Tunesien fra 20.00 til 05.00, hedder det i erklæringen fra Indenrigsministeriet.

/ritzau/AFP

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube