Uklart om der er dødsofre efter jordskælv

Det er endnu uvist, om nogen har mistet livet i forbindelse med jordskælv i Indonesien. Tsunami-alarmen er nu afblæst.

Jordskælvet ramte sydvest for Indonesien. (Foto: US GEOLOGICAL SURVEY/HANDOUT © Scanpix)

Det er uvist, om jordskælvet i Indonesien har kostet dødsofre. Til gengæld er tsunami-advarslen blevet afblæst.

Ifølge Reuters er det stadig uvist, om nogen har mistet livet.

I første omgang var der meldinger om dødsofre, men efterfølgende har Heronimus Guru, der er vicechef i hjælpeoperationerne meldt ud, at der ikke er oplysninger om dødsfald.

Jordskælvet ramte et område i havet sydvest for Indonesien. Skælvet er blevet nedjusteret til en styrke på 7,8.

Jordskælvets epicenter var 808 kilometer sydvest for Padang, og det skete i ti kilometers dybde.

I første omgang blev der udstedt advarsler om tsunami-fare i områderne Vest Sumatra, Nord Sumatra og Aceh og for dele af det vestlige Australien. Den er nu afblæst.

Det har tidligere fremgået af artiklen, at der var dødsofre som følge af jordskælvet.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube