Ukraine: Blodigste kampe i flere måneder

Tre er dræbt og syv såret under de blodigste kampe i det østlige Ukraine siden november.

Et ødelagt hus på grund af kampe mellem den ukrainske hær og russisk-støttede oprørere. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Scanpix)

Tre ukrainske soldater er blevet dræbt og syv andre er blevet såret under kampe i det seneste døgn, oplyser militæret. Det er det største antal dødsofre på et døgn i den ukrainske konflikt siden midten af november.

- Kampe eskalerede langs det meste af fronten. I gennemsnit sker hvert tredje angreb med tunge våben eller granater, som er blevet forbudt at anvende for parterne i henhold til Minsk-aftalen, siger en talsmand for militæret.

Separatisterne anklager samtidig de ukrainske styrker for at bryde våbenhvilen.

Over 9000 soldater og civile er bliver dræbt i konflikten, som begyndte i 2014.

Kampene blev optrappet samme dag som Ukraines regering under ledelse af premierminister Arsenij Jatsenjuk kæmpede med en ulmende regeringskrise i Kijev.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube