Tema Valg i USA 2016

USA: Tredje republikaner stopper præsidentkampagne inden for kort tid

Republikaneren Rick Santorum opgiver kandidaturet til Det Hvide Hus

Republikanske kilder afslører overfor CNN, at den republikanske præsidentkandidat Rick Santorum trækker sit kandidatur (Foto: BRIAN FRANK © Scanpix)

Først var det republikanske Mike Huckabee, så Rand Paul og nu også Rick Santorum. Tre republikanske præsidentkandidater har indenfor meget kort tid trukket deres præsidentkandidatur.

- Rick Santorum slutter sit præsidentkandidatur, fortæller to republikanske kilder. Sådan skriver det amerikanske nyhedsmedie CNN.

Valg i USA 2016

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang. Lige nu er der primærvalg, hvor partierne stat for stat skal vælge, hvem de peger på som præsidentkandidat. Få seneste nyt her.

Gå til tema

Rick Santorum var indtil 2007 senator i staten Pennsylvania og udfordrede desuden også Barak Obama på præsidentposten tilbage i 2012.

Santorum er blandt andet kendt for sin hårde linje overfor terrororganisationen ISIS, som han har proklameret at ville bombe tilbage til det 7. årh., på sin dag 1. som USA´s næste præsident.

I december langede han desuden ud efter præsident Obama, som han mener fører den amerikanske befolkning bag lyset.

»3. verdenskrig er begyndt - og vi har en leder, der nægter at erkende det og være ærlig over for det amerikanske folk omkring, hvad det involverer,« sagde Santorum ifølge CNN.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube