Tema Valg i USA 2016

Usædvanligt afdæmpet Trump indtog talerstolen

Der var ikke de store tilsvininger fra Donald Trumps side. Han har haft en fremragende Super Tuesday indtil videre.

(© DR Nyheder)

- Det har været en fantastisk aften. Vi har vundet fem stater allerede, og vi kan måske vinde seks, syv, otte eller ni stater.

Sådan lød det fra den førende republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, da han gik på scenen og talte til sine tilhængere i Florida.

Modsat hvad man er vant til, var det en rolig Trump, der indtog talerstolen - og det på trods af, at han ret suverænt har vundet flere stater på denne Super Tuesday.

Valg i USA 2016

Følg kapløbet mellem Demokraternes kandidat, Hillary Clinton, og Republikanernes kandidat, Donald Trump, om at vinde det amerikanske valg den 8. november her.

Gå til tema

- Det var for mig at se en meget afdæmpet Trump. Det virker til, at det har været vigtig for ham at se mere præsidentiel ud. Han gjorde hverken grin med minoriteter eller handicappede. Der var ikke mange nye budskaber. Det var en velforberedt tale, og Trump plejer at improvisere, siger USA-ekspert og lektor Niels Bjerre-Poulsen.

Donald Trump blev introduceret af Chris Christie, der indtil for nylig også var kandidat for Republikanerne. Og da Trump gik på talte han til han blandt andet til middelklassen, som han mener er blevet glemt i valgkampen.

- Clinton sagde tidligere i dag, at hun vil gøre USA hel igen. Jeg har undret mig over, hvad det betyder. Vi vil gøre USA "great" igen - det er meget bedre, sagde Trump.

Donald Trump har indtil videre denne Super Tuesday vundet Alabama, Virginia, Massachusetts, Tennessee og Georgia, mens Ted Cruz har vundet Texas og Oklahoma.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube