Tema COP21

USA's højesteretsdommer Scalia er død

79-årige højesteretsdommer, Antonin Scalia, der betegnes som en af de mest konservative, er fundet død.

Højesteretsdommer Antonin Scalia er død, 79 år. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Ifølge avisen San Antonio Express News er den amerikanske højesteretsdommer Antonin Scalia fundet død. Han blev 79 år.

Han havde været til fest aftenen før, og da han ikke dukkede op til morgenmaden, undersøgte hotellets personale sagen og fandt ham død.

Politiet har dog ifølge avisen San Antonio Express News ingen grund til at tro, at der ligger andet end naturlige årsager bag dødsfaldet.

COP21

195 lande i FN har ved COP21 i Paris vedtaget en historisk klimaaftale med det mål, at temperaturen i verden ikke må stige mere end to grader frem mod år 2100 - og helst kun 1,5 grader.

Gå til tema

Scalia var en af de mest konservative højesteretsdommere, og han blev udpeget af præsident Ronald Reagan i 1986.

Dødsfaldet betyder måske, at præsident Barack Obama kan nå at udpege en ny mere liberal dommer.

Højesterets konservative flertal betød for nyligt, at Obama-regeringens forsøg på at gøre noget ved klimaforandringerne og immigration blev stoppet.

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube