Tema Krigen i Syrien

Våbenhvile kan give syriske læger tiltrængt pusterum

To læger fortæller om deres egne oplevelser med de daglige bombardementer i Syrien.

Vært Steen Nørskov (tv.) med ugens gæster Haifaa Awad (mf.) og Mohammad al-Jazi (th.) efter fredagens udsendelse af Arabiske Stemmer på P1. (© (c) DR)

Intet andet sted i Syrien vil nyheden om en våbenhvile blive modtaget med større håb og samtidig skepsis end på hospitaler og sundhedsklinikker i de dele af landet, der er kontrolleret af oprørerne.

Hospitaler og klinikker i tætbefolkede, oprørskontrollerede områder er blevet systematisk mål for det syriske og russiske flyvevåbens daglige bombardementer, har både syriske og internationale menneskerettighedsgrupper dokumenteret.

Nogle gange sætter de iltmasker for ansigtet af en patient, selvom de ved, at der ikke er noget ilt i flaskerne

Mohammad al-Jazi

Mangler alt

I denne uges ’Arabiske Stemmer’ på P1 fortæller to læger om deres egne oplevelser med de daglige bombardementer og bekræfter, at læger, sygeplejersker og patienter er mål for det syriske styres bombeangreb.

Mohammad al-Jazi kom til Danmark som flygtning fra Idlib-provinsen for lidt over halvandet år siden, og Haifaa Awad, født i Damaskus men opvokset i Danmark, har to gange arbejdet på syriske felthospitaler.

- Lægerne kan ikke gøre noget for deres patienter, de føler sig magtesløse, fortæller Mohammad al-Jazi. Han har lært sig dansk på bare 20 måneder og er nu ved at tage sin danske autorisation som læge og arbejder samtidig på et plejehjem.

FAKTA
  • Amnesty International, Læger Uden Grænser og andre uafhængige menneskerettighedsorganisationer beskylder især den syriske regering og Rusland for bevidst at gøre hospitaler, læger og sygeplejersker og deres patienter til mål for angreb.
  • Den amerikanske-baserede Læger For Menneskerettigheder (LFM) har siden krigens start registreret angreb på syriske hospitaler. Fra oprøret brød ud i marts 2011 og til juni i år har Læger For Menneskerettigheder dokumentation for 382 angreb på hospitaler 269 forskellige steder i landet.
  • Af de 382 målrettede angreb, LFM har kortlagt, er 344 udført af den syriske regering og dens allierede, især Rusland. Det svarer til 90 procent af angrebene.
  • De resterende 10 procent af angrebene blev begået af forskellige væbnede grupper, bl.a. Islamisk Stat.
  • Fra marts 2011 til juni 2016 er 757 læger og sygeplejersker blevet dræbt. 703 blev dræbt af den syriske regering og dens allierede.
  • Også Amnesty International har indsamlet omfattende beviser for, hvad organisationen siger er en helt bevidst del af det syriske styres militære strategi. Amnesty udsendte en rapport om angrebene på hospitaler i marts i år.
  • Manglen på læger er desperat i de oprørskontrollerede områder. I Idlib-provinsen, hvor Mohammad al-Jazi kommer fra og har arbejdet som læge, er der nu mindre end 40 erfarne læger til en befolkning på omkring en million.
  • Den syriske regering benægter, at den bevidst bomber hospitaler og klinikker.

- Lægerne mangler alt. De mangler medicin, blod, ilt. Nogle gange sætter de iltmasker for ansigtet af en patient, selvom de ved, at der ikke er noget ilt i flaskerne, fortæller han.

Haifaa Awad fortæller, at hun mange gange har måttet lade en såret patient dø for at redde en anden. Ofte dør de sårede af skader, som man uden problemer kunne have givet den rigtige behandling på et dansk hospital som det, hun arbejder på til daglig.

Og så er tusinder og atter tusinder af syrere døde af almindelige sygdomme, de ville være behandlet for i fredstid.

Oprørsgrupper gør det svært for læger

Også de mange forskellige væbnede oprørsgrupper gør det svært for både syriske og udenlandske læger at arbejde i landet. Både Mohammad al-Jazi og Haifaa Awad er blevet truet på livet af medlemmer af jihadistiske oprørsgrupper.

Det er uklart, hvad den amerikansk-russiske aftale om en våbenhvile vil betyde for livet på de hospitaler, der overalt i de oprørskontrollerede områder er hemmelige og forsøgt camoufleret fra luften af frygt for bombardementer.

Det er også uvist, om våbenhvilen vil stoppe det syriske regimes brug af angreb med kemiske våben. Så sent som tirsdag i denne uge blev Sukkari-bydelen i den oprørskontrollerede del af storbyen Aleppo mål for det, der efter alt at dømme var et syrisk eller russisk angreb med bomber fyldt med klor-gas. Mindst 80 døde, siger lokale kilder.

Mohammad al-Jazi og Haifaa Awad mener dog, at vi har al for meget fokus på netop de kemiske våben.

- Vi fokuserer meget på de kemiske gasser. Men det værste er ikke de én procent af ofrene for regeringens bombardementer, der dør af de kemiske våben. Det værste er de daglige angreb med konventionelle bomber og missiler, siger Haifaa Awad.

Hospitaler bevidst mål

Vært på ’Arabiske Stemmer’ på P1 og tidligere Mellemøst-korrespondent for DR, Steen Nørskov, siger, at krigen i Syrien ikke er den eneste igangværende konflikt, hvor hospitaler og læger bevidst bliver gjort til mål.

- Det samme sker i Afghanistan, Sudan og Yemen, hvor en saudiarabisk-ledet koalition retter daglige angreb fra luften, og flere gange har ramt hospitaler. Men intet andet sted sker det i et omfang som i Syrien, siger Steen Nørskov.

Den uafhængige, amerikansk-baserede organisation Læger For Menneskerettigheder har siden starten på oprøret i Syrien løbende registreret angreb på hospitaler i landet.

Fra oprøret brød ud i marts 2011 og til juni i år har organisationen samlet dokumentation for næsten 400 angreb, som den mener at kunne bevise bevidst er blevet rettet mod hospitaler, og som altså ikke er sket ved en fejl.

Langt de fleste af angrebene – ni ud af ti, ifølge Læger For Menneskerettigheder – er foretaget af den syriske regering og Rusland.

Hør Arabiske Stemmer på P1 i fuld længde her.