Tema Krigen i Syrien

Våbenstilstand forlænges i Damaskus

Forhandlinger om at inkludere Aleppo i våbenstilstanden i Syrien fortsætter, skriver russiske nyhedsbureauer.

Den midlertidige våbenstilstand i Syriens hovedstad Damaskus forlænges i yderligere 48 timer, beretter det statslige tv i Syrien. (Foto: LOUAI BESHARA © Scanpix)

Den syriske hær siger ifølge det statslige tv i Syrien, at en midlertidig våbenstilstand - "et stilhedens regime" - er blevet udvidet omkring Damaskus i endnu 48 timer.

Militæret sagde søndag, at en 24-timers våbenstilstand i den syriske hovedstad var blevet forlænget. Våbenstilstanden, som blev indledt fredag, omfatter Damaskus og den østlige Ghouta-region.

Samtidig siger Rusland ifølge nyhedsbureauet, at forhandlinger om at inkludere storbyen Aleppo fortsætter.

/ritzau/Reuters