Valg i Iran: Religiøs leder udsteder fatwa om stemmedeltagelse

Det er en religiøs pligt at stemme, lyder det fra Irans åndelige leder.

Valgplakat i Iran, der advarer mod USA´s indflydelse på parlamentet som vejen til landets undergang. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)

Der tages alternative metoder i brug for at få folk til at stemme, når valget til det iranske parlament skal afholdes i morgen.

Mens kritiske røster fra ind -og udland forsøgt at få folk til at boykotte valget, så har landets åndelige leder, Ayatollah Sayyid Ali Hosseini Khamenei understreget, at det er en religiøs pligt at gå til stemmeurnerne

Og henstillingerne, som er lagt frem på Ayatollahens hjemmeside, tages alvorligt af store dele af befolkningen, fortæller DR's Mellemøst-korrespondent Michael S. Lund.

- De mere konservative iranere tager det alvorligt og siger, at det er en religiøs pligt at stemme for dem.

- Men der er også mange iranere, som ikke lytter til den slags fatwaer. Det kan man bare kigge på stemmeprocenten ved det seneste parlamentsvalg for at se, da der var en tredjedel af befolkningen, som ikke stemte, siger Michael S. Lund.

Valgplakater

Samtidig bruger landets imamer bruger skarp retorik på valgplakaterne for at påvirke vælgerne til at gå til stemmeurnerne.

Et af budskaberne er, at det vil føre til landets undergang, hvis parlamentet lader sig influere yderligere af USA og Vesten.

- Det er et forsøg på at mobilisere de konservative vælgere. Der bruger Khamenei og hans støtter ofte truslen fra USA til at få folk til at støtte op om præstestyret, fortæller Mellemøst korrespondent Michael S. Lund og uddyber.

- Til vælgermøderne bliver der råbt 'Død over USA', og sagt, at hvis man ikke værner om det islamistiske styre, så vil Vesten forsøge at overtage Iran.

Fatwa og Haram

  • På Ayatollaens hjemmeside er der mulighed for, at man kan stille spørgsmål om, hvordan man som muslim skal håndtere alt fra hverdagsproblemer til mere eksistentielle og spirituelle ting.
  • Når lederen svarer, opfattes det som en fatwa - en vejledning/henstilling fra en ayatollah eller en mufti om, hvordan muslimer skal forholde sig til bestemte ting.
  • Hvis man ikke lever op til dette, opfattes det som haram, som så til gengæld er det forbudte eller en "synd", som er ordets oprindelige betydning.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube