Valg i Iran: Trump-faktoren ligner en fuser

Hardlinere har forsøgt at udnytte USA's hårde linje, men vælgerne ser ikke ud til at lade sig skræmme.

En kvinde afgiver sin stemme ved dagens valg i Iran. (Foto: Atta Kenare © Scanpix)

Atomaftalen mellem det internationale samfund og Iran blev til virkelighed, fordi det var præsident Obama, som befandt sig i Det Hvide Hus.

Sådan ser de fleste iranere på aftalen, som også er nuværende iranske præsident Hassan Rouhanis baby.

Da Donald Trump blev valgt, forsvandt den ene halvdel af faderskabet til atomaftalen. Under Trumps valgkampagne kaldte han aftalen den "værste aftale nogensinde" og har på et tidspunkt udmeldt, at det var hans topprioritet at afvikle aftalen.

De udtalelser bliver nu forsøgt udnyttet af hardlinere i Iran, hvor der i dag er præsidentvalg.

Præsidentvalg

Iran holder præsidentvalg 19. maj 2017. Her er favoritterne:

Hassan Rouhani

  • 68 år.
  • Nuværende præsident i Iran.
  • Anses som moderat.
  • Har beklædt en lang række politiske poster i Iran og har blandt andet været landets chefforhandler i atomspørgsmålet.

Ebrahim Raisi

  • 56 år.
  • Præst og leder af den velgørende fond Astan Quds Razavi, som har 19.000 ansatte.
  • Beskrives som konservativ populist og hardliner.
  • Har studeret under Ali Khamenei, der senere blev ayatollah - Irans øverste leder.

Kilde: Wikipedia

Elsker Trump

Hardlinerne i Iran nærer skepsis til atomaftalen og USA’s intentioner.

- Hardlinerne i Teheran elsker Donald Trump. Og de har forsøgt at udnytte situationen ved at argumentere, at Iran bliver nødt til at modstå Trumps aggressivitet med en hårdere kurs end Rouhanis, fortæller økonomiprofessor Saeed Laylaz, der er en kendt reformist og åbent støtter Rouhanis kampagne.

Også professor ved fakultetet for internationale studier på Teheran Universitet Foad Izadi er enig i, at hardlinerne har forsøgt at udnytte "Trump-faktoren". Izadi er en kendt kritiker af atomaftalen og USA’s rolle i Iran.

- Argumentet har været, at der er brug for en stærkere mand i Teheran. Men det argument ser ikke ud til at have slået igennem hos befolkningen, som det ser ud nu, for Rouhani fører i meningsmålingerne, siger han.

Stigende modstand mod USA

Det betyder med andre ord, at befolkningen ønsker en blødere linje - at konfrontation ikke skal mødes med konfrontation. Alligevel har Izadi observeret en tiltagende anti-amerikanisme i dele af befolkningen, siden Trump kom til.

- Det er ofte ikke Rouhani, der får skylden for de barrierer, der stadig er med atomaftalen, og som betyder, at vi for eksempel ikke har oplevet nok udenlandske investeringer, siger Foad Izadi:

- Vælgerne anklager Trump og hans administration, fordi der lægges et amerikansk pres på Iran, selvom vi overholder vores del af aftalen, snarere end de anklager Rouhani.

Sanktioner på vej

Nye amerikanske sanktioner mod Iran kan være på vej - ikke i relation til atomaftalen, men i forhold til Irans missilprogram. USA opfatter stadig Iran som en af de største sikkerhedspolitiske trusler, og der er iværksat en større analyse af måden, Iran agerer på.

Det er den amerikanske administrations opfattelse, at Iran udfører statssponsoreret terrorisme og støtter grupper som underminerer USA’s interesser i Mellemøsten, hvor Iran har ekspanderet sin indflydelse og står stærkt i Syrien og Irak.

Den amerikanske ageren er i høj grad noget, der bliver fulgt i Iran og Izadi mener, at det vil gøre det svært for den kommende iranske præsident at blive ved med at forfølge en afspændingsstrategi, hvis USA øger presset.