Clinton eller Trump – Nasa’s fremtid afgøres af den næste præsident

Trump vil have mennesker på alle planeter inden for hundrede år. Clinton vil have mennesker på Mars om tyve.

Disse to kan have afgørende betydning for amerikanske ambitioner i rummet (Foto: DSK © Scanpix)

USA's rumagentur NASA er suverænt den største spiller når det kommer til at sende mennesker og isenkram i kredsløb omkring Jorden eller endnu længere ud.

Men samtidig er NASA underlagt de politiske strømninger i USA, når det kommer an på, hvor mange penge NASA får til at forske og udføre missioner.

Derfor har det amerikanske politiske system med præsidenten i spidsen stor magt over, hvilken retning NASA bevæger sig i, og derfor er udfaldet af præsidentvalgkampen altid vigtig.

Plan for de næste hundrede år

Hvis Donald Trump vinder valget og skal indtage posten som USA's præsident, kan NASA se frem til at skulle udforske det dybe rum i langt højere grad end i dag.

Trump mener, at NASA i dag er blevet en slags fragtfirma for satellitter i stedet for at bruge tiden på at udforske verdensrummet og skabe ny viden.

Det fremgår af udtalelser, Trump selv er kommet med til et vælgermøde og en klumme, to præsidentkandidatens rådgivere har skrevet til mediet spacenews.com.

Trumps vision for NASA bliver, at agenturet skal have sendt mennesker til alle planeter i solsystemet ved udgangen af dette århundrede. NASA skal desuden samarbejde meget tættere med private selskaber som SpaceX og Boeing.

- Jeg vil frigøre NASA fra de begrænsninger, der har gjort det til et logistikfirma for aktiviteter i lavt kredsløb om Jorden. I stedet vil vi fokusere NASA’s mission på at udforske rummet. Under en Trump-regering vil Florida og USA føre an ud mod stjernerne, sagde Donald Trump på et vælgermøde i Florida 25. oktober.

Privat samarbejde

Trumps ønske om mere samarbejde med private rumfartsselskaber ligger i tråd med den strategi, NASA har kørt under Præsident Obama de senere år.

Her har øget konkurrence mellem selskaber som SpaceX og Boeing gjort det markant billigere at opsende satellitter og levere fragt til den internationale rumstation.

Mere uklart er det, hvor pengene til Trumps plan om menneskeligt besøg på alle planeterne i solsystemet skal komme fra. Tidligt i valgkampen udtalte Donald Trump til et vælgermøde, at han holdte meget af NASA, men mente, at det var vigtigere at bruge penge på at reparere USA's infrastruktur.

Siden da er han ikke kommet nærmere ind på finansieringen af sin plan for NASA.

Mars er målet for Clinton

Demokraternes kandidat Hillary Clinton vil også styrke samarbejdet mellem offentlige og private rumfartsvirksomheder.

Når det kommer til konkrete missioner har Hillary Clinton et andet tidsperspektiv i sin NASA-strategi i forhold til Donald Trumps hundredeårsplan.

Hun mener at NASA’s umiddelbare mål skal være at sende mennesker til Mars, ligesom målet er med Præsident Obamas strategi for NASA – og så vil hun også udvide samarbejdet med de private rumfartsselskaber:

- Jeg vil samarbejde med kongressen for at sikre, at NASA har det nødvendige lederskab, ressourcer og fleksibilitet, så det kan samarbejde med rumindustrien på nye og smartere måder, siger Hillary Clinton til Sciencedebate.org.

Clintons erfaringer med NASA strækker sig tilbage til lang tid, før hun blev politiker. Til sine vælgermøder fortæller hun ofte historien om, at hun som 13-årig skrev til NASA og meldte sig frivilligt som astronaut.

Det var kort tid efter præsident John F. Kennedy havde holdt sin berømte tale, hvor målet om at sende en amerikaner til Månen blev offentliggjort. Clinton blev dog ikke astronaut - NASA skrev tilbage, at agenturet ikke optog kvinder i astronautprogrammet.

Washington Post har faktatjekket den historie og er kommet frem til, at det tilsyneladende var NASA’s politik at sende sådanne afvisningsbreve til unge kvinder.

Turbo på privatiseringen af rumfart

Ud over Clinton og Trump er der også to kandidater fra mindre partier i den amerikanske valgkamp – Gary Johnson fra det libertarianske parti, og Jill Stein fra det grønne parti. De har også forklaret deres synspunkter til siden sciencedebate.org.

Gary Johnsons politik omkring NASA drejer sig også om de private rumfartsfirmaers indtog – han hilser deltagelse fra private firmaer velkommen. På sigt håber han endda, at private selskaber kommer til at dominere i rumfartssektoren. Han mener nemlig, at den private sektor har flere ressourcer og større potentiale.

Jill Steins politik for NASA fokuserer på, at udforskningen af rummet skal ske fredeligt og udelukkende handle om forskning. Hun mener ikke at det skal være kommercielle interesser, der driver rumfarten fremad, i stedet skal det være forskning og fredeligt internationalt samarbejde.

NASA-BUDGETTET:
NASA fik i 2016 øget sit budget efter 20 år med støt skrumpende budget. NASA er i disse år i gang med at udvikle teknologierne som skal gøre det muligt at sende mennesker til Mars i 2030’erne – NASA’s øverste chef, Charles Bolden, håber, at det bliver ved med at være målet, uanset hvilken kandidat, der vinder valget.
- Nu er det op til os alle at sørge for at vi holder fast i det her efter januar, sagde han ved AIAA-rum-konferencen 13. september.