Det er svært at overse, at den tyske økonomi buldrer derudaf. Tyskland er blevet Europas økonomiske mønstereksempel med verdens tredjestørste eksportindustri og en lav arbejdsløshed på omkring fire procent. Det ligner et sandt jobmirakel – men ikke for alle.

Det er morgen i Bochum i hjertet af Ruhrdistriktet, og Petra Vogel er på vej på arbejde på et af byens hospitaler.

- Heldigvis er det fredag. Snart er det weekend, siger Petra Vogel, der er en spinkel og korthåret kvinde på snart 60 år med turkis mascara. Om lidt begynder en lang arbejdsdag.

2000 kroner til en hel måned

I over 30 år har Petra Vogel gjort rent på hospitaler. Hun tilhører den største lavtlønssektor i hele Vesteuropa, nemlig den tyske. Knap en fjerdedel af den tyske befolkning får en løn på under 80 kroner i timen. De lave lønninger er - ifølge mange - bagsiden af det økonomiske boom. Med kun to uger til det tyske valg d. 24. september, så er Petra Vogel og de millioner i samme situation blevet et centralt emne i valgkampen.

- Jeg har cirka 8000 kroner om måneden (efter skat, red.), siger Petra Vogel og skriver sit budget op for måneden med udgifter til blandt andet el, vand, varme, internet, medicin og husleje. Når alle faste udgifter er betalt, har hun omkring 2000 kroner til rådighed til mad, tøj og uforudsete udgifter.

- Når mine venner tager i biografen, så kan jeg ikke komme med. Det har jeg simpelthen for lidt penge til. På et tidspunkt mister man vennerne, fordi man aldrig kan tage med, siger Petra Vogel.

Petra Vogel gør rent på byens hospitaler (Foto: Torben Madsen © (c) DR)

Reformer skaber boom

For tyve år siden blev Tyskland kaldt ”Europas syge mand” og var under pres fra EU for at rette op på økonomien.

Derfor iværksatte den daværende socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder en stor reformplan kaldet Agenda 2010.

Reformerne gjorde det nemmere for arbejdsgivere at hyre og fyre arbejdere, og virksomhedernes selskabsskat blev sat markant ned. Samtidig blev dagpengeperioden forkortet og der blev lagt pres på ledige til at komme i arbejde.

Tysk valg

Tyskerne skal vælge en ny kansler og nye medlemmer til det tyske parlament, også kaldet Bundestag. Kristendemokratiske Angela Merkel fører i meningsmålingerne over sin modstander socialdemokraten Martin Schultz.

Hvordan det tyske lederskab bliver sammensat, finder vi ud af d. 24. september.

Målet var at sætte gang i væksten og bringe den høje arbejdsløshed ned. Og det lykkedes i den grad.

Men for fyrre procent af tyskerne er lønnen, hvis man ser bort fra inflationen, i dag mindre end den var for tyve år siden.

Samtidig er uligheden steget. Ifølge Eurostat er Tyskland det land i EU, hvor skellet mellem rig og fattig er vokset næstmest fra 2005 til 2015.


Petra Vogels indkomst ligger lige over fattigdomsgrænsen. Når hun går på pension, ryger hun med i statistikken over tyske pensionister, der er fattige eller i risiko for at blive det.

- Selvfølgelig er jeg ikke fattig sammenlignet med sultende børn i Afrika. Det er klart. Men i Tyskland vil jeg kalde mig fattig, siger Petra Vogel.

Kampen for højere løn

Det er blevet weekend, og Petra Vogel er sammen med et par kollegaer på vej til vælgermøde hos venstrefløjspartiet Die Linke.

Hun har meldt sig ind i partiet i protest mod arbejdsmarkedsreformerne.

- Da Schröder (Gerhard Schröder kansler fra 1998-2005, red.) kom i regering, havde socialdemokraterne lovet meget, som de ikke holdt. I stedet lavede de Agenda 2010, liberaliserede arbejdsmarkedet og har kun gjort det gunstigt for arbejdsgiverne, ikke arbejdstagerne, forklarer Petra Vogel i en vred tone.

Jeg blev så harm, at jeg tænkte, at jeg måtte må gøre noget!

Petra Vogel går rundt på pladsen i Bochum og opfordrer Die Linkes kandidater til at møde op til en stor demonstration for at få en højere løn til rengøringspersonalet.

Hvis I har mulighed, kan I komme forbi, siger hun blandt andet til Die Linke-kandidaten, Amid Rabieh, der lige har holdt tale for vælgerne.

Petra Vogel kæmper for at få 1 euro mere i timen. (Foto: Torben Madsen © (c) DR)

”Jeg føler mig snydt”

Demonstrationen, der finder sted den 26. september, arrangerer Petra Vogel sammen med sin fagforening IG Bau.

-Det er særligt vigtigt, at vi får 11 euro i timen, fordi man skulle gerne kunne leve af en pension, ikke? siger hun.

Der er kun fem år til, at hun går på pension. Til den tid vil hun få cirka 4.800 kroner om måneden. Derfor er kampen om én euro mere i timen altafgørende.

- Jeg føler mig snydt. Efter 40 års hårdt arbejde, bliver jeg udstødt i alderdommen. Så er vi ikke længere noget værd.

- Dem, der får noget ud af opsvinget, er ikke os!

Der er op mod seks millioner tyske pensionister, der er fattige eller i risiko for at blive det. Antallet ventes at stige de kommende år.