Tysk udenrigsminister kalder højrefløjspolitikere nazister

Tysk højrefløjsparti står til mere end hver tiende stemme ved valget 24. september.

Den tyske udenrigsminister, socialdemokratiske Sigmar Gabriel, går direkte til angreb på højreparti. (Foto: CLEMENS BILAN © Scanpix)

Det tyske højrefløjsparti AfD, Alternative für Deutschland, står for første gang til at komme ind i det tyske parlament, Forbundsdagen, ved valget den 24. september.

De seneste meningsmålinger giver AfD mellem 9 og 11 procent af stemmerne, og nogle tyske partiforskere vurderer, at partiet endda har potentiale til at opnå mellem 14 og 15 procent.

Det vil i så fald kunne gøre dem til landets tredjestørste parti og give dem vigtige formands- og udvalgsposter.

Det er et perspektiv, der i de her dage får en række fremtrædende tyske politikere til at slå alarm:

- Der er stor sandsynlighed for, at hvis jeg kommer i Forbundsdagen igen, så kommer jeg til at se ægte nazister på talerstolen for første gang siden 1945.

Sådan siger for eksempel Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, til finansavisen Handelsblatt.

Faktum er imidlertid, at den tyske efterretningstjeneste overvåger visse frontfigurer i partiet. Folk, som tilsyneladende har udtrykt højreekstremistiske holdninger

Michael Reiter, DR'S TYSKLANDSKORRESPONDENT,

Korrespondent: Nazi-kommentar er bemærkelsesværdig

Sigmar Gabriels advarsel - og betegnelse af AfD som nazister - er bemærkelsesværdig, mener DR's Tysklandskorrespondent, Michael Reiter.

- Der er ingen tvivl om, at AfD er et stærkt nationalkonservativt og indvandrings- og islamkritisk parti. Men du får svært ved at finde belæg for en nynazistisk verdensanskuelse i deres partiprogram. Jeg ser ikke noget tilløb til at omstyrte det tyske demokrati endsige at indsætte en ny fører, siger han.

- Faktum er imidlertid, at den tyske efterretningstjeneste overvåger visse frontfigurer i partiet. Folk, som tilsyneladende har udtrykt højreekstremistiske holdninger, siger Michael Reiter og fortsætter:

- Efterretningstjenesten registrerer også et sprogbrug, der minder om den, som blev brugt i Det Tredje Rige. Udtryk som "folkeforræder" og " løgnepresse". Ser du endvidere på, hvem der går til AfD-demonstrationer, så er der i reglen også grupper af åbenlyse nynazister blandt publikum, siger han.

Sigmar Gabriels udtalelse kan ses som et udtryk for en dybt liggende, tysk skepsis overfor yderligtgående højrekræfter. Der er dog også partistrategiske bevæggrunde bag Sigmar Gabriels udtalelse, forklarer korrespondenten.

- Det handler om at sikre sit eget flertal. Hvis AfD bliver store, så bliver det sværere for de etablerede partier at danne regering. Ved at udskamme AfD kan man muligvis holde dem små, siger han.

Kontroversiel politiker rører bevidst ved tabuer

Ifølge Michael Reiter retter udenrigsministerens hårde kritik af AfD sig indirekte mod flere af partiets frontfigurer, blandt andet den kontroversielle delstatspolitiker Björn Höcke.

Höcke har vakt furore med udtalelser om Holocaust-mindesmærket i Berlin, som han har kaldt et "skændslens monument", og for sine ytringer om, at der er brug for en "180 graders vending" i synet på Hitler-tiden.

- Han rører bevidst ved tabuer, når han forlanger, at Tyskland skal lægge nazitiden bag sig, og når han hylder Tyskland som et tusindårigt rige. Kritikere ser det som et slet skjult forsøg på at mobilisere et højreekstremt potentiale i Tyskland, siger Michael Reiter. Og de bevidste tabubrud provokerer mange tyskere.

- Der findes imidlertid flere AfD-politikere, der lægger sig i Björn Höckes spor. De er del af den såkaldte "patriotiske platform", som har haft held med at trække meget af magten i partiet over til sig, fortsætter korrespondenten.

Desuagtet de heftige reaktioner fra konkurrerende partier, tyder alt på, at AfD bliver valgt ind i Forbundsdagen, da de ligger komfortabelt over femprocent-spærregrænsen. AfD's indtog i tysk politik vil i så fald være historisk, fortæller Michael Reiter.

- Det vil betyde, at der for første gang kommer et parti ind, som ligger til højre for Merkels konservative. Ligesom den tyske udenrigsminister så vil mange se det som et tabubrud, at Tyskland igen får en ydre højrefløj i parlamentet. Hvis partiet bliver tredjestørst, så vil de kunne opnå op mod 70 mandater - og bruge Forbundsdagen som forum til at presse tysk politik længere mod højre.

Ifølge tyske meningsmålinger står den nuværende kansler Angela Merkels partiunion, CDU/CSU, til at få flest stemmer ved valget 24. september.