VERDEN RUNDT: Året der gik udlandet

Hvad skete der lige i 2013. Her giver dig et overblik over årets store begivenheder i udlandet.

Edward Snowdens læk, krigen Syrien, bomber i Boston, tyfon-katastrofen på Filippinerne og et fatalt fabrikskollaps i Bangladesh er nogle af de begivenheder i udlandet, 2013 vil blive husket for.

Herunder kan du tage en tur tilbage gennem året og læse, hvad der skete af store hændelser i udlandet. Det begyndte med en herre, der gerne ville betale mindre i skat.

Januar - Dépardieu flytter

3. januar. Den franske skuespiller Gérard Dépardieu får russisk statsborgerskab for at undgå at betale millionærskat i Frankrig. Læs mere her.

(Foto: SandrewMetronome © Type 2)

11. januar. Franske soldater indleder sammen med regeringssoldater i Mali en offensiv mod væbnede oprørere i det nordafrikanske land. Tre dage senere beslutter den danske regering, at Danmark støtter offensiven med personel og et Herkules-fly. Læs mere her.

Februar - hestekødsskandale og ny pave

2. februar. John Kerry overtager posten som amerikansk udenrigsminister fra Hillary Clinton.

8. februar. Den europæiske hestekødsskandale begynder, da 'oksekødsbøffer' i færdigburgere solgt i irske supermarkeder viser sig at indeholde mængder af hestekød.

12. februar. Nordkorea gennemfører en underjordisk atomprøvesprængning. USA's præsident, Barack Obama, kalder det en 'stærkt provokerende handling'.

24. februar. Efter parlamentsvalget i Italien ved ingen, hvem der skal lede landet. Først 28. april står det klart, at centrumvenstre-politikeren Enrico Letta bliver landets nye premierminister. Læs mere her.

(Foto: EPA/GIUSEPPE LAMI © Scanpix)

28. februar. Pave Bendikt 16. abdicerer.

Marts - Chavez dør

5. marts. Venezuelas præsident, Hugo Chavez, dør af kræft 58 år gammel. Læs mere her.

(Foto: Francosco Batitsta © Scanpix)

13. marts. Pave Frans fra Argentina bliver det nye overhoved af den katolske kirke.

(© Scanpix)

25. marts. En storstilet redningsplan for Cypern bliver godkendt af Eurozonens finansministre. Cypern får et ekstra lån på 75 milliarder kroner, der skal forhindre, at bankerne i landet går bankerot. Læs mere her.

30. marts. Nordkorea ophæver den mangeårige våbenhvile med Sydkorea. Styret meddeler, at enhver militærprovokation nær Nordkoreas grænser vil resultere i en storkonflikt og atomkrig. Læs mere her.

April - terror i Boston

8. april. Storbritanniens tidligere premierminister, Margaret Thatcher, dør 87 år gammel. Hun var regeringsleder fra 1979 til 1990, hvor hun fik tilnavnet 'Jernladyen' for sin urokkelighed. Læs Thatchers blå bog her.

I forbindelse med Thatchers død og begravelse var der flere protester mod hende i Storbritannien. Det kan du se et eksempel på her:

THATCHER PROTEST DR.DK

15. april. To bomber eksploderer tæt på mållinjen i Boston Marathon, sårer 183 og tager livet af tre mennesker - deriblandt en otteårig dreng. Gerningsmændene viser sig at være to brødre af tjetjensk afstamning. Den ene bror bliver dræbt under flugt fra politiet. Den anden bror er fængslet og venter fortsat på sin straf. Læs mere om terrorangrebet i Boston på temasiden her.

17. april. En lovændring legaliserer ægteskaber mellem homoseksuelle i New Zealand. Også Frankrig, Brasilien og Uruguay tillader homoægteskaber i 2013, som betyder, at homoseksuelle nu kan blive viet i 16 lande. Læs mere her.

24. april. En tøjfabrik i Bangladesh styrter sammen. Mere end 1.131 mennesker bliver dræbt, og den tragiske ulykke betegnes som den værste industriulykke i landets historie. Læs mere her.

(© Scanpix)

30. april. Holland fejrer landets nye konge, kong Willem-Alexander.

Maj - NSA-lækket begynder

7. maj. Tre kvinder bliver fundet i live i et hus i Cleveland, Ohio i USA efter ti års fangenskab. Læs og se mere her.

15. maj. En genfejl har fået den amerikanske skuespillerinde Angelina Jolie til at få fjernet begge sine bryster. Historien går verden rundt.

20. maj. Den britiske avis The Guardian afslører, at den amerikanske efterretningstjeneste 'National Security Agency, NSA, har "direkte" adgang til computerservere hos ni førende selskaber i USA. Det skal blive den første afsløring af mange om NSA's overvågning, som whistlebloweren Edward Snowden står bag. Læs mere om sagen her.

21. maj. En voldsom tornado rammer den amerikanske by Moore i Oklahoma og slår adskillige ihjel. Læs mere her.

22. maj. En britisk soldat bliver dræbt med en kødøkse og slagterkniv. Drabet bliver betragtet som et terrorangreb i Storbritannien, der er religiøst og politisk motiveret. Læs mere her.

Juni - Snowden står frem

1. juni. Oprøret i Tyrkiet spreder sig. Opstanden begynder som en protest mod, at 600 træer i Gezi-parken i Istanbul skulle fældes for at gøre plads til et shoppingcenter, men udvikler sig siden til en protest mod Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan.

3. juni. Det centrale Europa kæmper mod de værste oversvømmelser i mange år. Flere omkommer, og tusinder må flygte fra deres hjem. Se billedserie fra oversvømmelserne her.

8. juni. Den svenske prinsesse Madeleine siger ja til Chris O'Neill i Stockholm.

(© Ewa-Marie Rundquist- The Royal Court)

9. juni. The Guardian afslører, at det er den 29-årige amerikaner Edward Snowden, der står bag lækager om den amerikanske efterretningstjenestes overvågningsprogrammer.

14. juni. Der er præsidentvalg i Iran. Den nye præsident, Hassan Rohani, bliver taget i ed i begyndelsen af august.

(Foto: meysam / Demotix © Scanpix)

24. juni. Italiens tidligere premierminister, Silvio Berlusconi, bliver idømt syv års fængsel for seks med en mindreårig. Læs mere her.

Juli - ny prins og togkatastrofe i Spanien

1. juli. Kroatien indtræder som det 28. medlemsland i EU.

3. juli. Egyptens folkevalgte præsident, Mohamed Mursi, bliver afsat ved et militærkup.

22. juli. Storbritannien får en ny tronarving.

(Foto: Cathal Mcnaughton © Scanpix)

24. juli. 80 mennesker bliver dræbt i en voldsom togulykke i Spanien. Se toget køre af sporet her.

30. juli. Den 25-årige soldat og efterretningsanalytiker Bradley Manning får en dom på 35 års fængsel for spionage i USA's største lækagesag. Manning lækkede oplysninger til Wikileaks. Læs mere her.

(Foto: AFP PHOTO / Brendan SMIALOWSKI / FILES © Scanpix)

August - giftgasangreb i Syrien

1. august. Den amerikanske efterretningsanalytiker, Edward Snowden, får asyl i Rusland.

(Foto: DR © DR)

20. august. Ruslands nye lovgivning mod homoseksuelle har flere steder skabt vrede, og den tiltagende debat får titusinder på gaden for at markere homoseksuelles rettigheder.

21. august. Omkring 1.400 omkommer under et gasangreb i udkanten af Syriens hovedstad Damaskus. Efter offentliggørelsen af en FN-rapport om giftgasangrebet siger både USA og Storbritannien, at kun Assad-styret kan være ansvarlig for angrebet.

(© Scanpix)

27. august. USA's forsvarsminister Chuck Hagel melder ud, at landet er klar til at gå ind i Syrien, når præsident Barack Obama giver ordre til det. Danmark, Storbritannien og Frankrig bakker op og vil støtte et angreb i Syrien, selvom Rusland og Kina nedlægger veto i FN's sikkerhedsråd. Læs mere her.

September - Rusland afværgrer angreb i Syrien

8. september. Den norske befolkning går til valg. Partiet Høyre med partileder Erna Solberg i spidsen vinder.

(Foto: Audun Braastad © Scanpix)

10. september. Rusland samarbejder med Syrien om en plan for, at Syrien overdrager sine kemiske våben. Rusland arbejder altså fortsat på en politisk frem for en militær løsning som reaktion på giftangrebet i august. Læs mere her.

14. september. Et militært angreb mod Syrien afblæses, efter at Rusland og USA indgår en aftale om, Syrien skal udlevere kemiske våben til internationale observatører, hvorefter våbnene skal destrueres inden udgangen af juni 2014. Syrien bifalder aftalen. Læs mere her.

16. september. 13 personer meldes dræbt ved et masseskyderi på en flådebase i den amerikanske hovedstad Washington D.C. Læs mere her.

16. september. En FN-rapport slår fast, at der blev brugt giftgas i Syrien 21. august, og at der er tale om en krigsforbrydelse.

21. september. 59 personer bliver dræbt under et terrorangreb i et indkøbscenter i Kenyas hovedstad Nairobi. Den islamiske terrorbevægelse Al-Shabaab tager ansvaret. Se billeder fra gidselsituationen her:

22. september. Tysklands kansler, Angela Merkel, får fire år mere som leder af Tyskland efter en stor sejr ved det tyske forbundsdagsvalg. Læs vores tema om det tyske valg her.

27. september. USA's præsident, Barack Obama, taler i telefon med Irans præsident, Hassan Rohani. Det er første telefonsamtale mellem Iran og USA i 34 år. Læs mere her.

Oktober - flygtninge drukner

1. oktober. Amerikanerne vågner op til et statsapparat, der er lukket, fordi Kongressen ikke har fået vedtaget en ny finanslov. Omkring en million statsansatte sendes hjem fra arbejde på ubestemt tid. De vender dog tilbage 17. oktober, hvor politikere endelig er nået til enighed om en finanslov.

3. oktober. Mindst 194 afrikanske immigranter omkommer, efter at deres båd bryder i brand og kæntrer ud for den italienske ø, Lampedusa. Læs mere her.

22. oktober. Beboere i Australien oplever de værste skovbrande i 40 år. Læs mere her.

29. oktober. Ud fra Edvard Snowdens lækage kan The Guardian afsløre, at den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, har overvåget telefonsamtaler af 35 af verdens topledere - deriblandt Angela Merkel.

November - Tyfon hærger landet

10. november. Tusindvis af mennesker bliver dræbt på Filippinerne af den kraftigste tyfon, der nogensinde har hærget landet. Læs mere her.

25. november. Over 100.000 demonstrerer mod landets regering i Bangkok. Læs mere her.

27. november. Italiens tidligere premierminister, Silvio Berlusconi, mister din vigtigste politiske position, da han bliver stemt ud af parlamentet på grund af hans tidligere dom for skattesvindel. Læs mere her.

December - Mandela dør

5. december. Sydafrikas tidligere præsident, Nelson Mandela, dør efter længere tids sygdom 95 år gammel. Læs Nelson Mandelas nekrolog her.

(Foto: Roberto Schmidt © Scanpix)

9. december. Efter flere ugers demonstrationer opløser Thailands premierminister parlamentet og udskriver valg. Læs mere her.