Tema Krigen i Syrien

Verden sørger over situationen i Aleppo

Flere steder forsamles folk i protest mod den humanitære situation i Syrien.

Bosniske kvinder demonstrerer for Aleppos befolkning med falske spædbørn og tape for munden.

I flere danske byer var der i dag demonstreret for indbyggerne i den syriske storby Aleppo.

Verden over har folk ligeledes forsamlet sig for at støtte de civile syrere og protestere mod regeringsstyrkerne og de russiske troppers håndtering af situationen.

I Frankrig gik Eiffeltårnet i sort, mens man i Marokko og Bosnien-Hercegovina demonstrerede med bannere og tape for munden.

Se Eiffeltårnet gå i sort for Aleppo:

Klik på play.

I Bosnien-Hercegovinas hovedstad, Sarajevo, demonstrerer muslimske, jødiske og kristne organisationer sammen.

- Vi kan aldrig tillade, at konflikter løses gennem krig, fortæller Franjo Topic, der er repræsentant for det katolske samfund i landet.

Flere af de cirka tusind demonstranter i Sarajevo råbte 'i går Srebenica - i dag Aleppo' - og sidestillede dermed begivenhederne i Syrien med folkemordet på 7000 mennesker i 1995.

Se de forskellige demonstrationer i videoen øverst i artiklen.