Vi bor stadig i verdens mindst korrupte land

- Ikke ét eneste land noget sted i verden er fri for korruption, konkluderer en global rapport om korruption.

Når der måles på misbrug af magt, hemmelige aftaler og bestikkelse i den offentlige sektor er Danmark for fjerde år i træk det mindst korrupte land.

Det fremgår af et nyt korruptionsindeks fra den partipolitisk uafhængige organisation Transparency International, der bekæmpe korruption og bestikkelse i hele verden.

Danmark topper i 2015 listen med en score på 91 af 100 mulige foran Finland, Sverige, New Zealand og Norge. Det er ét point dårligere end året før.

I rapporten nævnes 13 danske medarbejdere, der er anholdt i en korruptionssag i erhvervslivet, lyder det med henvisning til en stor bestikkelsessag, der omhandler it-selskabet Atea.

Særligt støder danske eksportvirksomheder på korruption og bestikkelse i forbindelse med offentlige udbud og toldprocedurer.

Lande, der har bevæget sig op ad listen, er Grækenland, Senegal og Storbritannien. Omvendt må lande som Australien, Brasilien, Spanien og Tyrkiet tage til takke med en lavere placering end sidste år.

/ritzau/

For fjerde år i træk topper Danmark listen.

Opslået af DR Nyheder på 26. januar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube