Beboerne i en lille engelsk by har fået et tiltrængt parkeringsanlæg. Det er bare ikke muligt at køre derind med bil.

Farnborough, England har siden 2007 været under byfornyelse i samarbejde med entreprenøren, St Modwen.

Som led i byfornyelsen indgik byrådet og entreprenøren en aftale om at bygge et parkeringsanlæg på toppen af et træningscenter i Queensmead, hvor der var stor mangel på parkeringspladser.

Parkeringspladsen stod klar for fem år siden med en kapacitet på op mod 80 biler. Der er dog kun et problem. Pladsen er kun tilgængelig for fodgængere.

Således har entreprenøren bygget et fint og moderne anlæg. Men trods det faktum, at det er fem år siden, at anlægget var færdigt, er tilkørelsesrampen endnu ikke på tegnebrættet.

Nyheden nåede ud til beboerne i weekenden, der siden har reageret med stor utilfredshed.

- Vi har massive parkeringsproblemer i byen. Det er fuldstændig latterligt, at vi har så stort et parkeringsanlæg, som bare står tomt, siger områdets byrådsmedlem, Gareth Lyon til the Independent.

Ifølge entreprenørselskabet er der dog ingen grund til panik. Det hele er kørt efter bogen.

- Parkeringspladen blev bygget som en del af aftalen for en specifik boligblok. Det bliver en privat plads for beboerne i blokken, hvorfor vi har designet den således, at man kun kan komme ind indefra, siger en talsmand for entreprenørfirmaet.

Derudover bekræftede talsmanden, at det hele tiden har været planen, at beboerne skulle kunne tilgå parkeringspladsen fra en rampe, som kommer til at hænge sammen med en ny bebyggelse, om end rampen endnu ikke er på tegnebrættet.

Når håndværkerne liiige har klokket i det...

Opslået af DR Nyheder på 8. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube