Tusindvis af cubanere var mødt frem, da Rolling Stones gav en historisk koncert.

Over en halv million mennesker var med til at skrive musikhistorie, da Rolling Stones for første gang nogensinde gav en koncert i Cubas hovedstad Havana.

Veteranerne spillede gratis til glæde for de mange cubanere, der kunne opleve bandet få dage efter det historiske besøg af den amerikanske præsident Barack Obama.

USA har i årevis været den store fjende, og år tilbage var det forbudt for de statslige radiostationer at afspille udenlandsk rockmusik.

Gennem de i alt 18 numre talte forsanger Mick Jagger spansk til publikum.

- Vi ved, at for år tilbage var det svært at høre vores musik i Cuba, men her står vi, sagde han til et begejstringsbrøl fra tilskuerne.

De statslige medier i Cuba skønner, at omkring en halv million mennesker overværede koncerten, som Rolling Stones afsluttede med nummeret "Satisfaction".

Se højdepunkter fra koncerten og hør cubanernes reaktion på koncerten i videoen herover.

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube