VIDEO Korrespondent fik leveret baggrundsmusik af country-sangere midt i live-sending

To musikere valgte at give et nummer, mens Johannes Langkilde sendte live fra Texas.

Da DR Nyheders USA-korrespondent Johannes Langkilde var igennem live til TV Avisen og skulle fortælle om Super Tuesday, blev det pludselig til tonerne af folkelig countrymusik.

To ældre musikere syntes nemlig, at danskerne skulle have en ekstra hilsen med fra byen Austin i staten Texas. Selvom musikerne kun var få meter fra Johannes Langkilde, da han reporterede, forsikrede han dem om, at det ikke generede ham, og de spillede derfor videre.

Efter live-sending var slut, blev der også tid til et foto og en kort snak om musik.

Se hvordan det gik for sig i videoen over artiklen.