Tema Flygtede rohingyaer

Vinder af Nobels fredspris får kritik: For passiv i blodig konflikt

Volden i Myanmars Rakhine-stat har sendt næsten 125.000 rohingya-muslimer på flugt siden slutningen af august.

Indonesiske muslimer protesterer imod Aung San Suu Kyi for hendes håndtering af konflikten omkring rohingya-muslimerne. (Foto: Adi Weda © Scanpix)

Næsten 150.000 rohingya-muslimer er drevet på flugt fra den vold og uro, som har hærget Myanmar-delstaten Rakhine siden slutningen af august, skriver Reuters.

Selv forklarer rohingyaerne, at de bliver drevet på flugt af drab, vold og ildspåsættelser fra landets militær.

Landets leder og tidligere vinder af Nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, bliver kritiseret for at forholde sig for passivt i konflikten.

Det stemmer ikke med hendes titel som demokratiforkæmper og nobelfredsprismodtager.

I skrivende stund har 362.913 personer underskrevet en opfordring til Nobel-komitéen til at fratage den fredspris, som Aung San Suu Kyi modtog tilbage i 1991, mens 23 andre nobelprisvindere i et åbent brev til FN's sikkerhedsrådtilbage i december kritiserede hende for ikke at gøre nok for at forhindre en etnisk udrensning.

Myanmars sikkerhedsstyrker anklages blandt andet for at brænde rohingya-muslimers huse ned. (Foto: Nyein Chan Naing © Scanpix)

Også tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S), der er medforfatter til bogen "Burma Myanmar - fortællinger fra et land i forandring" fra 2012, ser kritisk på hendes rolle i forhold til rohingyaerne.

- Hun har en enorm autoritet, og der var en vældig forventning til hende om, at hun ville stå i spidsen for en demokratisering af Myanmar, forklarer Mogens Lykketoft.

Konflikt i Myanmar
  • Efter Myanmars (dengang Burma) selvstændighed fra Storbritannien i 1947 udbrød der kampe mellem militæret og en række væbnede etniske mindretal, der ønskede delvist selvstyre.
  • I grænsestaten Rakhine i det vestlige Myanmar brød en voldelig konflikt ud i juni 2012 primært mellem grupper af rohingyaer – et statsløst muslimsk mindretal – og den etnisk buddhistiske rakhine-befolkningsgruppe.
  • I oktober 2016 blussede konflikten op igen, da militante muslimer myrdede ni myanmarske grænsevagter.
  • Ifølge UNHCR er omkring 120.000 fra det muslimske mindretal rohinhyaerne blevet fordrevet til midlertidige flygtningelejre. Og 75.000 mennesker er flygtet til Bangladesh.

Han fremhæver blandt andet, at Aung San Suu Kyi har forsøgt at indgå i dialog med de forskellige mindretal, som har været i krig med centralregeringen - bortset fra rohingyaerne.

- Hun har ikke brugt den moralske autoritet, som hun har, til at stoppe overgrebene mod dem.

Fordømmer ikke militærets handlinger

Helene Maria Kyed, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener heller ikke, at Aung San Suu Kyi gør nok for at komme konflikten til livs.

Hun understreger dog, at der også er store udfordringer for Aung San Suu Kyi muligheder for at handle.

For det første sidder militæret stadig på store dele af de vigtige poster i samfundet - heriblandt forsvarsministeriet og indenrigsministeriet. Ministerier som tager beslutningerne omkring de militære operationer i Rakhine-staten.

For det andet er der en stærk antimuslimsk stemning i Myanmar, som særligt nationalistiske buddistiske munke står bag. Det gør det svært at indtage en mere neutral position, forklarer Helene Maria Kyed.

- Hvis man står frem og forsvarer rohingyaerne og taler om de kummerlige forhold, som de lever under, og det faktum at de er statsløse, så anklages man for at være antibuddistisk og imod nationen. Den stemning breder sig jo altså også blandt Aung San Suu Kyis vælgere, og derfor kan det altså være svært for hende at stå frem internationalt og støtte den her befolkningsgruppe, forklarer hun.

Rohingya-flygtninge venter på at få udleveret mad tæt ved flygtningelejren Kutupalong i Bangladesh. (Foto: Danish Siddiqui © Scanpix)

Helene Maria Kyed peger også på, at påstande om, at de militante rohingyaer angiveligt skulle have forbindelse til internationale jihadistiske bevægelser, gør det svært at imødekomme dem.

Organisationen International Crisis Group har tidligere beskrevet, hvordan de militante rohingyaer har modtaget træning af jihadister, men samme organisation har også forklaret, at der ikke er beviser for, at de militante støtter en international jihadistisk agenda.

Konflikten kort

  • Myanmar anerkender ikke rohingyaerne som en af landets 135 etniske grupper, og de forfølges systematisk af landets buddhistiske flertal.
  • Diskriminationen har været med til at skabe de spændinger, som resulterede i, at militante rohingyaer d. 25. august i år angreb flere politistationer i landet.
  • Siden har landets sikkerhedsstyrker sat hårdt ind mod den muslimske befolkningsgruppe, og næsten 125.000 rohingyaer er flygtet fra volden, vurderer FN.
  • FN's generalsekretær António Guterres advarede i tirsdags om, at sikkerhedsstyrkernes indgreb mod rohingyaerne var på grænsen til at blive en etnisk udrensning.
  • I flere muslimske lande har der også været kritik rettet mod Aung San Suu Kyis håndtering af konflikten med rohingya-muslimerne - blandt andet har muslimer demonstreret mod hende i Indonesien, mens lederne af Tyrkiet og Tjetjenien ifølge BBC har kritiseret nobelfredsprisvinderen.
  • Aung San Suu Kyi selv har forholdt sig bemærkelsesværdigt tavs til indtil i går, hvor hun diskuterede situationen med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i telefon.
  • Her skal Aung San Suu Kyi ifølge BBC have forklaret, at spændingerne i Rakhine-staten forværres af "et kæmpe isbjerg af misinformationer", som taler terroristernes sag. Hun slog desuden fast, at regeringen allerede beskytter folket i Rakhine på det bedst mulige måde.
  • - Mere end de fleste er vi klar over, hvad det betyder at være frataget sine menneskerettigheder og demokratiske beskyttelse, skal Aung San Suu Kyi have forklaret til Erdogan.